(10/8/2018) Karsten siger:
Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)
Lørdag, 12/10: Efteråret nærmede sig med raske skridt og en sidste tur til Tofino på Vancouver Island,
havde længe stået højt på vores ønskeliste. Det så ud til at den forlængede weekend midt i oktober ville
byde på godt vejr, så vi tog chancen og bestilte overnatning og lejebil til tre dages udflugter nær Tofino.
Vi har været i området fire gange før, men altid sammen med andre, så vi så frem til at kunne se,
og gøre ting, i vores eget tempo. Vi tog tidligt af sted fra Vancouver fordi vi jo skulle med den
sædvanlige stribe af transportmidler. Først med bussen til Horseshoe Bay, derefter med færgen til
Nanaimo og endelig hente lejebilen og køre tværs over øen til Stillehavet på den vestvendte kyst.
Det første stop på vestkysten blev dambruget ved Thornton Creek. Som I måske husker, så kommer en
del sorte bjørne hen til dambruget for at prøve lykken som laksefiskere. Vi så ingen bjørne lige
da vi ankom, men mesterspotteren Tina opdagede snart en bjørn, som krydsede vejen bag os på vej
til det lille vandfald, som også er bjørnenes yndlingsfiskested. Vi havde god tid til at studere
bjørnen, mens den stod på en sten midt i vandløbet og forgæves kiggede på de store laks, som
dovent cirklede rundt lige uden for rækkevidde. Selvom der nok stod en gruppe på 10-15 mennesker
og kiggede, lod det ikke til at forstyrre bjørnen væsentligt. Det gjorde det derimod da en
anden, og større, bjørn nærmede sig. Den første bjørn flygtede lynhurtigt langt op ad en
væltet træstamme i nærheden og observerede fra sikker afstand, hvordan dens fiskeplads blev
erobret af den større bjørn. De to bjørne holdt en sikker afstand til hinanden og synes at
ville undgå en direkte konfrontation, selvom de efterfølgende flere gange kom tæt på hinanden
ved det lille vandløb.
På trods af at der er mange mennesker, som her kommer ganske tæt på bjørnene, og selvsamme
mennesker har medbragt småbørn og skødehunde, så ser bjørnene ikke ud til at tage særlig
notits af, eller være synderligt påvirkede, af det. De anvender jo ofte den gangbro, som
vi også gik på, men det kommer kun sjældent til konflikt. Ikke længe før vores besøg havde
en unge slået ud efter benet på en fotograf, som stod mindre end en meter fra stien, men
ud over det er der vist ikke rapporteret om sammenstød mellem bjørne og mennesker. For
nogle mennesker bliver bjørnene her næsten en del af en livsstil.
En dame vi talte med fortalte
hun havde været der hver dag i en månedstid og hun kunne fortælle historier om bjørnene, bl.a.
at to mødre med unger fra dette år ofte besøgte dambruget. Vi så ingen bjørneunger denne
dag, så vi besluttede at vende tilbage en anden dag.
Vi indlogerede os på Jamies Hotel (den Jamie, hvis udflugtsbåde nogle af Jer har været med), og kørte til Tofino for at opleve en af de ting, som er med til at gøre byen berømt – maden. Tofino har, i forhold til sin størrelse, et stort udvalg af restaurationer og beværtninger, og meget af den bedste mad er baseret på den naturlige ressource byen er omgivet af, nemlig havet. Meeen, vi er jo ikke millionærer (ej heller det der ligner), så vi udskød det store restaurantbesøg til dagen efter og valgte af prøve byens sushirestaurant. Den store oplevelse var deres Smiling Buddha Roll, pyntet med jordbær og med masser af små detaljer. Hjemme på hotellet igen faldt vi snart om i hver sin queen-size seng, mens vi undrede os over, hvor mørkt der kunne blive her langt udenfor storbyens evige neon skær.
Søndag 13/10: Tidligt op og af sted: Vi skal på udflugt! En af vores yndlingsbeskæftigelser
ved Tofino er at tage på udflugt til Hot Springs Cove (ingen af os er jo ligefrem surfere,
som ellers er det mange kommer til Tofino for). Vi synes begge turen har så meget at byde
på at den er værd at gentage. Allerede fra fortøjningerne løsnes i Tofino ser vi det
første drama. En lille flok måger og et par ørne er i gang med et rasende søslag. Der
er noget kraftfuldt og imponerende over at se to ørne kæmpende, med kløerne
sammenfiltrede, cirklende om hinanden i luften, mens mågerne holder lidt mere afstand.
En måge kom dog for tæt på og kunne bagefter ses med blodig hals og strittende fjer.
Kaptajnerne på disse udflugter er ofte gode til at bruge tid ved gråhvalernes sædvanlige
spisesteder og denne kaptajn var ingen undtagelse. I dag var hvalerne dog så optagede af
at spise, at de helt glemte at hilse ordentligt på os stakkels turister. Heldigvis har vi
jo set hvaler før. Efter at have passeret en koloni af søløver og en enkelt havodder, som
solede sig ved havoverfladen, når vi frem til Hot Springs Cove. Her venter som altid hiket
gennem skoven, som nær vandet minder om regnskov og lidt længere inde fører ens tanker hen
på en tid, hvor dinosauren stadig levede. De mange planker på gangbroen er kunstfærdigt
udsmykket med First Nations kunst og andre udskæringer. Ved den varme kilde nød vi de 30.
minutters bad under det varme, svovllugtende vandfald, som skyller al træthed, stress
og jag væk for en stund.
På sejlturen tilbage passerer vi tæt forbi kysten og ser en stor bjørn rejse sig på
bagbenene, for at nå de øverste bær på buskene ved stranden. Bedårende og kluntet ser
den ud, som den står der og strækker sig opad, men den er jo bare i gang med de sidste
forberedende øvelser inden vinterens dvale. Tilbage i Tofino har vi lige én time til
solnedgang. Måske vores sidste solnedgang her på øen, så vi skynder os ned på Chesterman
Beach, hvor vi også har gået ture med andre besøgende. Mens vi venter på solens sidste
krampetrækninger denne dag får vi tid til bl.a. at tage ’hoppebilleder’, som nogle af
Jer måske har set et eksemplar af. Det er i hvert fald Tinas profilbillede på en kendt
hjemmeside. Vi nyder de sidste, hastige, minutter mens solen går ned, hvor himlen
antager alle mulige variationer af rød. Sjovt at solnedgangen, som jo ellers er en
daglig foreteelse, opfattes så symbolsk og romantisk, men det gør den altså, også for undertegnede.
Til aften står menuen på Admirals Platter, et overflødighedshorn af mad fra havet som
vi begge nyder. Ja, hvem skulle tro det. For ikke så mange år siden var jeg ellers IKKE
en stor fiske spiser, men anrettet fint (og uden for mange ben) så er det jo egentlig ikke så ringe endda.
Mandag, 14/10: Vores hotel ligger midt på en tynd tange, som ender ved Tofino. Der
er derfor vand på begge sider og vi går en tur ned til ’bagsiden’ af tangen nær
hotellet (Chesterman Beach ligger på den anden side af tangen). Her finder vi endnu
et smukt, tilsyneladende uberørt naturområde, men Chesterman Beach er nu noget
særligt så inden vi skal forlade Tofino tager vi en sidste vandretur langs stranden.
Solen skinner og det er med vemod vi må sige farvel efter nogle timer. På den anden side af Vancouver Island venter verden igen på os, i særdeleshed den færge vi skal med. Inden vi når så langt har vi dog lige et hængeparti ved Thornton Creek.
Det første vi ser, er de to hanner fra første dag, som stadig konkurrerer om den
bedste fiskeplads. Måske slukørede af det manglende fiskeheld forlader de begge vandløbet.
Vi er egentlig klar til at køre igen, vi har jo en færge, som nok ikke venter på os,
men vælger at blive ’lige lidt længere’.
Vores tålmodighed belønnes da en bjørnemor,
med hendes unge fra dette år, kommer frem fra skoven.
Ungen følger sin mor tæt det
meste af tiden, men en stor laks i vandløbet kan distrahere selv den bedste
bjørneunge. Så må moderen utålmodigt kalde ungen til sig.
De to vandrer flere gange
op og ned langs vandløbet og ender med at indtage pladsen ved vandfaldet, som ellers
tidligere har været fyldt af mennesker, som nu klogeligt har veget pladsen for de
to bjørne. Det sidste vi ser til den lille bjørnefamilie er, at de sidder ved siden
af hinanden der, travlt optagede af at betragte laksene som svømmer rundt lige under dem.
Under køreturen tværs over øen imponeres vi af naturens farvepalet, som på denne
årstid strækker sig fra grøn til rustrød, snakker om bjørnene, solnedgangene og
den gode mad vi har fået på turen. Det er enden på ’Tofino for to, Tak’, men
forhåbentlig ikke sidste gang vi får muligheden for at gå en tur langs Chesterman Beach…
Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)
Hov, kommer der måske nogle billeder her inde også? Nu er der høstet op og halmen presset og inde, stadig mega varmt, tror efterhånden der er grund til bekymring :-/ Måske der kan blive lidt ferie så!
Gerne - se min kommentar ved billedet :)
Øh Karsten, kan du løfte sløret for, hvad det var du tog billede af på feddet? Det der lignede resterne af en gl. mølle?
Et nyt billede i brugerhjørnet - gæt en weekendaktivitet :)
Hurra for ego-dage :)
1 2 ... 230 >Glemt kodeord?
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)