Joffre Lakes Hike - 05.08.2012

I august har Canadierne endnu en forlænget weekend. Den første mandag i måneden fejres BC day til ære for de oprindelige pionerer her i området.

Vi havde endnu ikke været på så mange vandreture(hikes) i år, så efter Karsten havde plaget længe nok, besluttede vi at dette skulle være weekenden, hvor vi endelig skulle ud at lufte vandreskoene på en lidt længere tur. Området nær Whistler er et verdenskendt skisportssted om vinteren, men om sommeren et yndet mål for mountainbikere og hikere pga. de utallige vandrestier i bjergene, som giver adgang til bjergsøer, gletsjere og lidt god motion. Vores mål var Joffre Lakes. Tre bjergsøer som ligger et stykke nord for Whistler. Den første sø ligger tæt ved vejen og giver derfor alle mulighed for at se en af de flotte søer med gletsjervand. De sidste to søer kræver dog en del strabadser inden man endelig får dem i syne.


Vis Joffre Lakes Hike på et større kort

Som sagt er turen ind til den første af søerne blot en afslappende vandretur gennem skoven inden man kan glæde sig over synet af en af de blå, blå bjergsøer som ellers ofte kun er tilgængelige for hikere.

Vi vandrede dog hurtigt videre, for vores mål for dagen lå jo noget længere væk.

Fra den første sø begynder "stien" så småt at sno sig op af bjergsiden for på et tidspunkt kun at bestå af store klippeblokke. Her er der nærmest ingen sti tilbage, kun et brunt, lettere slidt spor hen over klipperne. Bestemt ikke egnet for sarte sjæle for her er rig mulighed for at slå sig slemt, specielt med oppakning på ryggen. Vil man frem til de øvre søer er der dog ingen vej udenom - bogstaveligt talt. Med sveden løbende af os 'besejrede' vi klippeblokkene og fortsatte på stien, som resten af vejen var en sej opstigning over rødder, klippeblokke og flere flodpassager. Efter ca. to timers vandring bliver man dog endelig belønnet med synet af noget blåt mellem træerne. Efter yderligere 10 minutter åbner skoven sig pludseligt og man står ved bredden af den 2. sø. Som billedet viser, vandrer nogle herop med fluefiskestangen for at prøve lykken. For os andre giver søen dog om ikke andet en god undskyldning for et tiltrængt hvil ved flodbredden, inden man starter opstigningen mod den sidste, og øverste sø, hvor den primitive campground ligger. Efter en snackbar og lidt vand var det på med oppaknigngen igen og starte den sidste etape af hiket.

Det sidste stykke føles som om det aldrig får ende. Den 2. sø forsvinder bag en mellem træerne, men man kan høre vandet på dets vej ned gennem skoven fra den øvre sø, så man ved trods alt at den pokkers sø snart må være der. Lige når skuldrene gør allermest ondt og energidepoterne er ved at være tomme, begynder man endelig at få et glimt af noget blåt fremme mellem træerne igen. Den øvre sø, med dens fantastiske blå farve, gletsjeren i baggrunden, hvis smeltevand føder de tre søer med vand, og de sneklædte bjergtinder, som snart omkrandser en gør helt sikkert det hele værd. Den primitive (men gratis) campground ligger i den fjerneste del af søen langs søbredden og kan prale med flere moderne bekvemmeligheder såsom tørtoilet (den største flueattraktion i området) og et bjørnesikkert skab til mad, toiletsager, ja til alt som lugter.

Der er en rimeligt stor bestand af sorte- og grizzly bjørne i området nær Whistler, så Karsten gik med bjørnesprayen fastgjort til sin oppakning og man sørger for at alt affald tages med på hele turen (ja alt, også afføring, hvis man skulle få den trang væk fra tørtoilettet).

Den værste sved blev vasket af i søens iskolde vand. Ingen af os havde dog lyst til en dukkert, dertil var vandet alt for koldt, men vi så en enkelt tosset hiker som højt prustende tog sig en dukkert i vandet. Efter at have fundet et sted til teltet, og en kamp med at få pløkke banket i underlaget, lidt mad og hvile, havde vi endelig tid tid til at udforske området lidt nærmere. Gletsjeren fodres med sne og is fra et større isfelt som ligger bag bjergene. På sin vej slider isen sedimenter af klippen, som giver søerne den specielle blå farve. Vi så også enkelte heroppe med klatrereb og snespigre, som var længere oppe af bjerget, men vi nøjes fornuftigt nok med at vandre lidt rundt langs søen og optog bla. videoklippet herunder stående i en lille snedynge nær foden af gletsjeren. På videoklippet kan vi ikke lige huske gletsjerens navn men lidt detektivarbejde afslører at den hedder Matier Gletsjeren. Husk at tænde for lyden inden du starter klippet, så du kan høre den geniale beskrivelse leveret af Jeres undertegnede.

Lidt fjollet at stå i en dynge sne i 25 graders varme, men her i højderne kan alt lade sig gøre.

Joffre lakes, Upper Lake

Om aftenen er her ikke meget andet at lave end at hvile og nyde naturen. Batterierne skal jo helst lades godt op igen inden turen ned venter næste morgen. Vandet i søen indeholder højst sandsynligt flere forskellige ubehagelige bakterier så alt vores drikkevand blev behandlet med en speciel kloropløsning - ikke det mest velsmagende i verden, men trods alt mere sikkert end at drikke vandet direkte fra søen!

Skal man besøge toilettet om natten er det på med pandelampen, krydse strømmen af iskoldt gletsjervand, forcere et par klippeblokke og gøre det man nu skal gøre, mens man håber et ingen bjørne er i området lige nu. Ja, KH prøvede det og kan ikke anbefale det... Næste morgen nød vi solopgangen over bjergene mens lejren blev pakket ned og havregrøden blev varmet(uhm). Som altid er det en udsøgt fornøjelse endnu engang af få oppakningen på - skuldrene ELSKER det, men det gælder om at komme afsted inden varmen får overtaget og det bliver alt for ulideligt at skulle forcere forhindringerne på vej ned igen. Tina var glad for sine vandrestave, som helt sikkert aflaster knæene for en stor del af belastningen, specielt på nedstigningen, hvor man hele tiden bremser en smule og knæene specielt står for en stor del af arbejdet.

Fremme ved bilen var det tid til evaluering: Var det sliddet værd? Bestemt, der er altså noget helt specielt over at skulle slide sig frem ad stierne for endelig at nå et sted som ellers er helt umuligt at få at se...

Auto Speed
  • $mainslide

    Kun 400 meter fra parkeringspladsen når man den første sø

  • $mainslide

    Et af de steder, hvor stien var rimeligt tilgængelig

  • $mainslide

    En klar hiker

  • $mainslide

    Her er stien reduceret til en flod af klippestykker

  • $mainslide

    Fremme ved 2. sø

  • $mainslide

    2. sø

  • $mainslide

    Fremme ved målet. Den øverste af de tre søer

  • $mainslide

    Teltet bliver sikret med ekstra forankring

  • $mainslide

    I baggrunden ses gletsjeren

  • $mainslide

    Ah, så bliver det ikke meget bedre...

  • $mainslide

    Tid til et "bad"

  • $mainslide

  • $mainslide

    Kan du spotte Tina på billedet?

  • $mainslide

    Hvad så nu? Find Tina!

  • $mainslide

  • $mainslide

    KogT was here

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Uhm, Kung Pao Kylling

  • $mainslide

    Det smagte heldigvis bedre end det ser ud...

  • $mainslide

    Morgenstund ved søbredden

  • $mainslide

    Udsigten fra teltet om morgenen

  • $mainslide

    Solen står op over bjerget

  • $mainslide

    Fluefisker ved 2. sø

  • $mainslide

    Endelig kan søen ses mellem træerne

  • $mainslide

    Puha, tid til et hvil og lidt trailmix. En nød/chokolade blanding fuld af energi

  • $mainslide

    En af mange træbroer undervejs

  • $mainslide

    Eneste toilet på stien. Svært at få privatliv her for Tina tager billedet fra stien...

  • $mainslide

  • $mainslide

    Fremme ved bilen. Tak for turen :-)

Shoutbox

(10/8/2018) Karsten siger:

Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)

(7/8/2018) jonna siger:

Hov, kommer der måske nogle billeder her inde også? Nu er der høstet op og halmen presset og inde, stadig mega varmt, tror efterhånden der er grund til bekymring :-/ Måske der kan blive lidt ferie så!

(21/10/2017) Karsten siger:

Gerne - se min kommentar ved billedet :)

(20/10/2017) jonna siger:

Øh Karsten, kan du løfte sløret for, hvad det var du tog billede af på feddet? Det der lignede resterne af en gl. mølle?

(9/10/2017) Karsten siger:

Et nyt billede i brugerhjørnet - gæt en weekendaktivitet :)

(6/10/2017) Karsten siger:

Hurra for ego-dage :)

Husk mig

1 2 ... 230 >Glemt kodeord?

Dagens billeder

Besøg i Whistler

secSlideImg

17/03/2012

Oregon Part I

secSlideImg

20/07/2012

Jasper og Malign Lake

secSlideImg

13/07/2010

Joffre Lakes Hike

secSlideImg

05/08/2012

Chief Hike

secSlideImg

08/09/13

Vancouver Akvarie

secSlideImg

16/02/2014

Vancouver rundt på snesko

secSlideImg

21/01/2012

False Creek Walk

secSlideImg

25/03/2012

Withers lab snowtrip

secSlideImg

25/01/2014

Snowshoeing på Grouse Mt.

secSlideImg

13/01/2013

Berg Lake Trail

secSlideImg

10/07/2010

Oregon Part II

secSlideImg

23/07/2012

Russet Lake, 2013

secSlideImg

04/08/2013

Skitur til Big White

secSlideImg

20/01/2012

Island del I

secSlideImg

07/02/2015

Seneste Slideshows

09/10/2016: Vintur på Røsnæs

07/02/2015: Island del I

10/02/2015: Island del II

11/10/2014: Norge 2014

26/06/2014: Blomster på Hareskrænten

Brugeraktivitet

1: jonna (327 beskeder)

2: Conni (310 beskeder)

3: Tina (262 beskeder)

4: Karsten (227 beskeder)

5: Inge (186 beskeder)

6: Maria (46 beskeder)

7: Malene (13 beskeder)

8: (1 beskeder)