Russet Lake (4.8.2013 – 5.8.2013)

Søndag 4/8: Denne forlængede weekend besluttede vi langt om længe at tage af sted på et hike ved Whistler. Det var noget vi havde glædet os til længe og nu var muligheden der altså. Vi vil gå til Russet Lake, som er en mindre sø i det alpine, over trægrænsen, nær spidsen af bjerget The Fissile. Der er ingen offentlig transport fra Vancouver til Whistler, men bl.a. Greyhound har et par afgange hver dag. Vi tager bussen 6.30 fra Vancouver og nyder busturen langs Sea-to-Sky highway, som fra Vancouver langsomt snor sig langs kysten ved Howe Sound, for derefter at følge dalene og smeltevandet fra de mange gletsjere opad mod Whistler by, som ligger ved foden af de to bjerge Whistler og Blackcomb. Fra Whistler tager vi først gondolen op af Whistler Mountain til Roundhouse Lodge og derefter Peak Expressen til toppen af bjerget. Herfra har vi en imponerende udsigt over Whistler, dalen med alle de smukke søer og bjergene som omkranser byen til alle sider. Efter et mindre uheld med vores fire liters drikkedunk, som åbenbart har sprunget en læk på opturen og det sidste check af udstyr og rygsækkene starter vandringen. Fra toppen af Whistler Mountain fører stien os ad The High Note trail over Musical Bumps for endelig at nå frem til Russet Lake. The high Note trail leder os ned og rundt om spidsen af Whistler Mountain. På toppen er vi et godt stykke over trægrænsen så der er frit udsyn til de snedækkede bjergtinder, som vi kan se langs hele horisonten kun afbrudt af gletsjertungerne, som presser sig ind mellem bjergene og føder de mange småsøer, som med deres klare blå farve markerer sig i landskabet. Vi kan bl.a. se over til Black Tusk, som er en af de spidser, som kan ses fra Garibaldi Lake, som ligger i dalen på den anden side af bjergene mod syd. Black Tusk er nem at bruge som pejlemærke pga. sin sorte farve. Som spidsen af en blyant stikker denne gamle vulkankerne af lava op efter de omgivende, blødere bjergarter er eroderet væk af gletsjere. Vandreruten snor sig i starten stejlt ned ad bjergsiden og snart er vi omgivet at blomster og lave fyrretræer. Vi ser en ung sort bjørn lidt længere oppe ad bjergsiden og skynder os videre – tænk hvis bjørnemor er i nærheden. Vi ser også Grouse (Ryper) og utallige murmeldyr på turen. Inden længe kan vi også se Cheakamus Lake. En stor bjergsø som modtager vand fra utallige gletsjere. Faktisk går vi store dele af ruten langs søen, bare meget højere oppe. Efter omkring 350 meters snoet nedstigning når vi knudepunktet, hvor vi kan fortsætte langs Musical Bumps trail. Således kaldet fordi det går henover toppen af de tre spidser: Piccolo, Flute og Oboe. The Fossile, bjerget, som er vores mål på turen, skjuler sig i lang tid bag andre toppe og først efter passage af Flute toppen kan den brune spids anes længere fremme. Desværre er der lige en dalpassage mellem Oboe og The Fissile, så efter næsten yderligere 300 højdemeter ned går den sidste del af ruten igen næsten 300 højdemeter op igen. Fordi vi på store dele af turen har gået over trægrænsen har vi haft den flotte udsigt, men solen har også bagt ubønhørligt på os hele dagen. Der er omkring 26 grader celsius i bjergene og næsten ingen vind. Man kunne tro det ville give lyst til at holde pause, tage vandrerygsækken af for en stund og køle lidt ned, men fluerne er af en anden mening. Myggesprayen, med DEET, synes ikke at påvirke de store sorte fluer, som virkelig bider hårdt. Vi stifter også bekendtskab med bremser og andet godt som kun kan holdes på tålelig afstand ved ikke at stoppe. Så snart man stopper bliver ens ben, arme og ryg dækket af 20-30 stykker, nogle så fede som spyfluer, som gerne tager en bid af en bleg turists ben. Den sidste stigning er hård. De efterhånden mange kilometers vandring med ekstra vægt på ryggen har sat sig i benene og vi er lykkelige da vi langt om længe passerer den sidste lille knold og kan se Russet Lake foran os. Søen ligger mellem os og The Fossile, som rejser sig yderligere i vejret på den modsatte side. I den fjerneste ende af søen kan vi skimte den lille hytte, som man kan overnatte i, specielt i hårdt vejr. Udmattede går vi det sidste stykke ned til området ved hytten og beslutter os for at slå teltet op i stedet for at anvende hytten som ly. Vi har jo trods alt også slæbt teltet med hele vejen herop så pokker om det ikke også skal bruges. Det er skønt endelig at kunne sætte rygsækken fra sig og tage skoene af, men vi skal hurtigt i gang med de praktiske gøremål. Vi har næsten opbrugt vores vandreserver og specielt undertegnede er begyndt at mærke effekten af for lidt vand. Hovedpine og tykt spyt er ikke gode tegn, så vi må i gang med at rense drikkevand fra den lille strøm fra søen hurtigst muligt. Vi behandler vandet med en særlig væske, som slår næsten alt ihjel, men som efterlader vandet med en lidt kloret smag. Efter den værste tørst er stillet og teltet er sat op, har vi endelig tid til at tage nærmere bestik af området og nyde det lidt. Ved den kolde strøm foretager vi en nødtørftig vask af fødder og ansigt, dejligt forfriskende men koldt. Aftenen tilbringes med at slappe af i de ømme muskler og forny energidepoterne med de medbragte hikingmenuer, som kun skal tilsættes kogende vand. Desserten er en lakridspibe, som Tina i al hemmelighed har medbragt – en god overraskelse! Vi har hele dagen frygtet at skulle søge ly for tordenvejr, som profeterne havde lovet, men heldigvis slap vi. Bjerge, specielt oven for trægrænsen er bare ikke det bedste sted at være i tordenvejr. Om natten er det totalt skyfrit og vi har et imponerende udsyn til hele stjernehimlen, langt fra byens lysforurening. Mod nord kan et tordenvejr ses ind over bjergene, men det er så langt væk at tordenen end ikke kan høres.

Hvis du lægger mærke til det så er der tydelig forskel på energiniveauet på det første klip og det andet klip...

Mandag 5/8: Vi ved vi har en lang vandring foran os igen i dag og en busafgang i Whistler vi meget gerne skal nå, så der er ikke noget med at ligge og gasse den i soveposerne - det er nu heller ikke nemt når først solen står op og begynder at bage på teltdugen. Vand til havregrynspakker varmes og en sidste liter vand renses, mens lejren pakkes sammen og rygsækkene på ny arrangeres med alt vores grej. Tilsammen har vi medbragt omkring 30 kilogram udstyr. Til en overnatning i telt kan vi ikke komme meget længere ned end det, så når rygsækkene pakkes hjemmefra overvejes det nøje præcis hvad man vil få brug for. Et ekstra kilo betyder meget når 30 km skal tilbagelægges. For at spare knæene for lidt af belastningen går vi nu begge med vandrestave, som selvom de øger ens samlede energiforbrug, fordeler noget af vægten til armene og overkroppen. Vi døjer begge med smerter i specielt knæene, så for os er det egentlig ikke længere et valg, men en nødvendighed at gå med stavene. Vi nyder udsigten fra plateauet ved søen en sidste gang og begynder den lange vandring tilbage til Whistler. Vi har valgt en anden rute tilbage, som fører os en mere direkte vej til byen. Efter nedstigning til bunden af kløften mellem The Fissile og Oboe, så skal vi følge kløften hele vejen nedad ud til Whistler, som ligger for enden. Selvom denne rute er mere direkte er den dog lidt længere, ca. 15.5 km i alt. På nær det første stykke, hvorfra vi stadig kan nyde udsigten til de omkringliggende bjerge og dale, så vil det meste af ruten gå gennem skoven og der vil ikke være meget at se på. Én lang nedstigning med en forskel på ca. 1350 højdemeter kun ledsaget af fluerne som åbenbart er ekstra sultne denne morgen. Stien er ikke specielt velholdt, og flere steder er den helt skyllet væk af forårets smeltevand og af laviner. Andre steder mangler en bro eller stien er spærret af væltede træer. Lidt en ekstra udfordring, specielt når man i forvejen er træt og der ikke er særligt mange reserver tilbage. Vi tror egentlig vi er ved at være tæt på målet, da vi når midtvejsmærket og de sidste 6-7 kilometer er ret hårde for os. Vi har egentlig ikke indtryk af, at vi går langsomt, alligevel tager det os 5.5 timer at tilbagelægge strækningen. Vi når ned til Whistler med kun en time at give af i forhold til vores busafgang, og har lige tid til at belønne os selv med en cola og en burger på en af Whistlers utallige beværtninger. I bussen på vej tilbage til Vancouver tager vi begge skoene af – lugt eller ej. Ingen af vores medpassagerer klager over det, så vi nyder lidt luft til de ømme fødder. Musklerne i lår, lægge og ryg er også rigtigt ømme. Et tegn på overbelastning, og at man har ødelagt muskelfibre, som kroppen nu skal reparere igen (de ømme muskler er også noget vi mærker til de næste dage). Turen vi netop har været på var dog alle strabadserne og smerterne værd. Smukke omgivelser og bjergenes uforstyrrelige ro og natur er noget vi gerne ofrer lidt sved for en anden gang, men der må godt lige gå et par dage inden næste tur.

Auto Speed
  • $mainslide

    På vej til toppen af Whistler Mountain. Vores drikkevand til turen løber åbenbart ud på dette tidspunkt

  • $mainslide

    Den sidste pakning af rygsækken

  • $mainslide

    Udsigt fra Whistler Mountain. Black Tusk kan anes.

  • $mainslide

    Sådan ser man ud når man er KLAR

  • $mainslide

    Sneen er rødlig. Det kan skyldes en speciel alge.

  • $mainslide

    Bjergsiderne er tæt besat af lave vækster

  • $mainslide

  • $mainslide

    Typisk udsigt på stien langs High Note Trail

  • $mainslide

  • $mainslide

    Grouse (rype)

  • $mainslide

    Ved Cheakamus Lake

  • $mainslide

    Vandet blandes op med lidt saftevandspulver - ekstra energi

  • $mainslide

    Ved toppen af Flute

  • $mainslide

    Vi fortsætter henover Flute mod Oboe

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Nu kan The Fissil ses. Det er den brunlige spids.

  • $mainslide

    Kløften mellem Oboe og The Fissil

  • $mainslide

  • $mainslide

    Endelig fremme så vi kan se Russet Lake

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Det var skønt endelig at kunne sætte rygsækken fra sig

  • $mainslide

  • $mainslide

    Så skal der renses vand

  • $mainslide

    Klar til lidt storvask

  • $mainslide

  • $mainslide

    Tina har lige lånt mine briller

  • $mainslide

    Ah, det er koldt.

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Man kunne sove inde i hytten, men det var fint vejr til at sove i telt

  • $mainslide

  • $mainslide

    Lidt hikingmad. Let, men fuldt at protein.

  • $mainslide

  • $mainslide

    Vi spiste indenfor. Sidst på aftenen bliver det koldt i bjergene.

  • $mainslide

    Dessert, en lakridspibe

  • $mainslide

    Hvad så kaptajn?

  • $mainslide

    Mandag morgen

  • $mainslide

    Udsigt fra teltet mandag morgen

  • $mainslide

  • $mainslide

    Vi nyder udsigten inden den lange vandring tilbage til Whistler

  • $mainslide

  • $mainslide

    Ja, jeg er lige gået en tur i skuret

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Russet Lake

  • $mainslide

    Russet Lake

  • $mainslide

    Russet Lake

  • $mainslide

    Russet Lake

  • $mainslide

    Murmeldyrene var meget aktive

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    På vej ned i kløften vi skal gå i hele dagen

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Vi nærmer os Whistler. Her går vi under Peak to Peak gondolen

  • $mainslide

    Er vi der snart?

  • $mainslide

    Belønning for strabadserne

Shoutbox

(10/8/2018) Karsten siger:

Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)

(7/8/2018) jonna siger:

Hov, kommer der måske nogle billeder her inde også? Nu er der høstet op og halmen presset og inde, stadig mega varmt, tror efterhånden der er grund til bekymring :-/ Måske der kan blive lidt ferie så!

(21/10/2017) Karsten siger:

Gerne - se min kommentar ved billedet :)

(20/10/2017) jonna siger:

Øh Karsten, kan du løfte sløret for, hvad det var du tog billede af på feddet? Det der lignede resterne af en gl. mølle?

(9/10/2017) Karsten siger:

Et nyt billede i brugerhjørnet - gæt en weekendaktivitet :)

(6/10/2017) Karsten siger:

Hurra for ego-dage :)

Husk mig

1 2 ... 230 >Glemt kodeord?

Dagens billeder

Maria og Morten

secSlideImg

13/09/2012

November Skæg 2013

secSlideImg

01/12/2013

Columbia Icefields Parkway

secSlideImg

15/07/2010

Rockies 2013, A

secSlideImg

17/08/2013

Hike i Deep Cove og Jap...

secSlideImg

19/01/2013

Vancouver Akvarie

secSlideImg

16/02/2014

English Bay Walk II

secSlideImg

24/03/2013

Mayne Island Weekend

secSlideImg

02/09/2012

Californien 2013 Part3

secSlideImg

25/05/2013

Californien 2013 Part2

secSlideImg

21/05/2013

Californien 2013 Part4

secSlideImg

27/05/2013

Elfin Lake, 2013

secSlideImg

06/10/2013

Blomster på Hareskrænten

secSlideImg

26/06/2014

Oregon Part I

secSlideImg

20/07/2012

Gabriola Island

secSlideImg

13/07/2013

Seneste Slideshows

09/10/2016: Vintur på Røsnæs

07/02/2015: Island del I

10/02/2015: Island del II

11/10/2014: Norge 2014

26/06/2014: Blomster på Hareskrænten

Brugeraktivitet

1: jonna (327 beskeder)

2: Conni (310 beskeder)

3: Tina (262 beskeder)

4: Karsten (227 beskeder)

5: Inge (186 beskeder)

6: Maria (46 beskeder)

7: Malene (13 beskeder)

8: (1 beskeder)