Californien 2013, San Francisco (17.05.2013 - 20.05.2013)

Fredag 17/5: ”Det var en mørk og stormfuld aften…” Nej, heldigvis ikke helt så dramatisk, men det var dog temmelig tidligt fredag morgen (02.00), vi tog af sted til lufthavnen i Vancouver. Målet denne gang ligger et par tusind kilometer syd for Canadas grænse, ja endda næsten helt nede ved grænsen mellem USA og Mexico – det er selvfølgelig Californien. Vi skal flyve til San Fransisco, som ligger i det nordlige Californien. Karstens kusine, Ulla, bor her med sin mand og datter og deres gæstfrie hjem skal være base for den første uges ferie i det nordlige Californien inden vi rejser længere mod syd. Busturen fra lufthavnen til Ullas hjemby fører os gennem dele af San Fransisco. De første indtryk gennem busruden er for det første at Californien ser varm ud, og at byens stil minder os om steder man kan se langs middelhavets kyster. Græsset er gult de fleste steder og byen er ikke præget af højhuse, som man måske kunne forvente i en by af denne størrelse, men derimod af beboelsesejendomme spredt ud over et stort område. San Fransisco er ikke flad som mange andre byer, men husene ligger tæt op og ned af de bakker, som har været med til at gøre vejene i byen berømte. Bakkerne skaber også den naturlige inddeling af byen i kvarterer, som har hvert deres særpræg og befolkningsgruppe. Nå, men vi var jo på vej nordpå til en mindre forstad, Novato. Ulla henter os ved busstoppestedet, hvor vi står og bager i solen. Selvom det er mange år siden vi sidst har mødt Ulla, er der heldigvis ikke nogen pinlig, akavet tavshed. Som sagt kommer Ullas hjem til at danne rammen om vores første uge i Californien og hendes families gæstfrihed og lyst til at fortælle og diskutere om både det område de bor i, men også om livets andre genvordigheder, er med til at gøre opholdet her til en fornøjelse. Om aftenen spiste vi på deres favorit mexicanske restaurant – burritos på størrelse med møllehjul.

Lørdag 18/5: Vi henter lejebilen, som skal være vores andet hjem de næste to uger og tager på første tur ind til San Fransisco. Inden vi kører over et af byens mest berømte vartegn får vi lige et kig ud over bugten, som er centrum for byens liv. Desværre oplever vi ikke tågen komme rullende ind fra Stillehavet, men det er stadig et smukt syn bl.a. af Golden Gate broen. Vel ovre broen er vores første stop ”Palace of Fine Arts”, som skiller sig noget ud ved at ligne dele af et romersk tempelkompleks – flot er det dog. Vi stifter også bekendtskab med mange af byens kvarterer, både tilsigtet men også fordi det er så svært at finde en parkeringsplads! Derfor ender vi med at køre en del rundt på de små veje, mens vi leder efter et sted at parkere nær Ike’s Sandwich Shop. Vi kan varmt anbefale stedet til andre vejfarende frænde, som skulle besøge San Fransisco i fremtiden. En køretur ned ad Lombard Street, som er en stejl, snoet vej er også en oplevelse værd. Fra toppen af Lombard Street, får man desuden igen udsigt over bugten, fængselsøen Alcatraz og en af sporvognslinjerne, som fortrinsvis transporterer turister rundt. Vi prøver også en tur med en sporvogn, men vælger en af de mindre kendte linjer. Oplevelsen er den samme, men uden horderne af turister! Mættede af oplevelse vender vi tilbage til Novato og endnu en hyggelig aften med Ulla, Lars Kristian og Caroline. Bl.a. oplever vi for første gang mad tilberedt i Lars’ hjemmelavede Sous Vide cooker. Er man til mørt kød er det helt sikkert noget man skal prøve!

Søndag 19/5: Denne dag kom til at stå i vinens tegn. Nord for San Fransisco ligger (mindst) to vinområder. Et kendt, Napa, og et mindre kendt, Sonoma. Ulla og Lars viser os rundt og deler gavmildt ud af deres store viden om området, vinhusene og de mennesker, som driver dem. Efter en frokost, som desværre blev skyllet ned med en frugtsmoothie, som skulle vise sig at være årsag til en del toiletbesøg de kommende dage…, fik vi lejlighed til på egen hånd at udforske vindistrikterne. Lars havde ikke noget imod (eller gav i hvert fald ikke udtryk for at have noget imod) at Tina og jeg kunne låne hans Porsche et par timer. Således godt kørende gjorde vi gader og stræder usikre, mens vi nød duftene og indtrykkene langs vinmarker og frugtplantager. Vi stoppede ved vinhuset Mumm i Napa, som er berømte for deres mousserende vine. Vi prøvesmagte bl.a. en mousserende rødvin og købte da også lidt med – heldigvis lader det til at Mumm har haft lidt rod i bogføringen eller været i det gavmilde hjørne, for ikke nok med at vinen nu ligger i vores køleskab og venter på en særlig begivenhed, pengene står også stadig på vores konto og samler støv.

Mandag 20/5: Igen udforsker vi på egen hånd. Naturmennesker, som vi nu har udviklet os til at være, forsager vi byens fristelser og kører vestpå mod Stillehavskysten. Point Reyes Parks vindomsuste klipper og udstrakte græsarealer erindrer en om, at her er det naturens kræfter, som skaber rammen om menneskets udfoldelse og ikke omvendt. Længst ude ligger fyrtårnet, hvortil mange valfarter hvert år, for måske at opleve de migrerende hvaler i farvandet udfor klipperne. At området er hjem for adskillige fuglearter og et rigt plante- og dyreliv viser bare, hvor standhaftig og alsidig naturen kan være. Gennemblæste og frysende vender vi tilbage til civilisationen og pakker campinggrejet til de næste dage, som skal tilbringes i naturparken Yosemite…

Auto Speed
  • $mainslide

    Vi venter på Ulla lidt uden for Novato

  • $mainslide

    Hos Ulla, Lars og Caroline

  • $mainslide

    Hos Ulla, Lars og Caroline

  • $mainslide

    Kan man leve med muligheden for at møde en sort enke - så er der rig mulighed for hygge i haven

  • $mainslide

    På vej mod San Fransisco - fremmedartede planter

  • $mainslide

    Golden Gate Bridge med San Fransisco på den modsatte side

  • $mainslide

    San Fransisco Bay

  • $mainslide

    Ved Palace of Fine Arts

  • $mainslide

    Det er flot, men virker måske en smule malplaceret her

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Gadekunst nær Ike's Sandwich Shop

  • $mainslide

    Ike's Sandwich Shop

  • $mainslide

    Typisk San Fransisco gadebillede

  • $mainslide

  • $mainslide

    Hmm, hvilken bane skal man mon vælge...?

  • $mainslide

    Her ses, hvordan byen smyger sig op og ned ad bakkerne

  • $mainslide

    Lombard Street. Anderledes, men også noget af en turistfælde

  • $mainslide

  • $mainslide

    Lombard Street sporvognen. I baggrunden kan Alcatraz anes

  • $mainslide

    Street Art

  • $mainslide

    Den linie vi tog en tur med startede i byens finanskvarter. Det eneste sted, hvor der var skyskrabere.

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Under vejen løber et kabel, som sporvognene kan koble sig af og på - simpelt men effektivt.

  • $mainslide

    Personen her gemte sig bag et par tætbevoksede grene for at...

  • $mainslide

    ...skræmme livet af sagesløse forbipasserende.

  • $mainslide

    Lars' Porsche

  • $mainslide

    Så går turen med vind i det korte hår mod Napa og Sonoma

  • $mainslide

    Bagved kører Ulla, Tina og Caroline

  • $mainslide

    Afslapning ved et af de vinhuse, Lars vidste en masse om - Gloria Ferrer

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

  • $mainslide

    Typisk Pueblo stil synes vi

  • $mainslide

    Så er vi sluppet løs i Napa

  • $mainslide

  • $mainslide

    Tak for skænken Mumms - bare behold regningen

  • $mainslide

  • $mainslide

    Ved Mumm, så vi desuden et galleri med smukke fotos af den amerikanske fotograf Jeffrey Davis

  • $mainslide

  • $mainslide

    Ja, denne her købte vi så IKKE

  • $mainslide

    Netop ankommet ved Point Reyes

  • $mainslide

    Her suste vinden skånselsløst døgnet rundt

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    California Poppy

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Gæt en vindretning!

  • $mainslide

    Nedstigningen til fyrtårnet længst ude på spidsen

  • $mainslide

    Maskineriet her leverede bl.a. luft til de enorme tågehorn

  • $mainslide

    Mon ikke dette tidligere var fyrmesterens bolig

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Point Reyes - Isblomster

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Point Reyes: Nederst til venstre kan lige anes en søløvekoloni på stranden

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Point Reyes

  • $mainslide

    Born to be wild?

Historien fortsætter her.

Shoutbox

(10/8/2018) Karsten siger:

Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)

(7/8/2018) jonna siger:

Hov, kommer der måske nogle billeder her inde også? Nu er der høstet op og halmen presset og inde, stadig mega varmt, tror efterhånden der er grund til bekymring :-/ Måske der kan blive lidt ferie så!

(21/10/2017) Karsten siger:

Gerne - se min kommentar ved billedet :)

(20/10/2017) jonna siger:

Øh Karsten, kan du løfte sløret for, hvad det var du tog billede af på feddet? Det der lignede resterne af en gl. mølle?

(9/10/2017) Karsten siger:

Et nyt billede i brugerhjørnet - gæt en weekendaktivitet :)

(6/10/2017) Karsten siger:

Hurra for ego-dage :)

Husk mig

1 2 ... 230 >Glemt kodeord?

Dagens billeder

Chief Hike

secSlideImg

08/09/13

Tur til Horseshoe Bay o...

secSlideImg

02/02/2013

Sneferie i Whitehorse

secSlideImg

05/04/2012

Tulipan Festival 2013

secSlideImg

14/04/2013

Norge 2014

secSlideImg

11/10/2014

Mayne Island Weekend

secSlideImg

02/09/2012

Tofino for to, Tak

secSlideImg

12/10/2013

Berg Lake Trail

secSlideImg

10/07/2010

Hike i Deep Cove og Jap...

secSlideImg

19/01/2013

Vancouver Akvarie

secSlideImg

16/02/2014

Tilbage til British Col...

secSlideImg

19/07/2010

False Creek Walk

secSlideImg

25/03/2012

Russet Lake, 2013

secSlideImg

04/08/2013

Garibaldi Lake Hike

secSlideImg

25/08/2012

Californien 2013 Part1

secSlideImg

17/05/2013

Seneste Slideshows

09/10/2016: Vintur på Røsnæs

07/02/2015: Island del I

10/02/2015: Island del II

11/10/2014: Norge 2014

26/06/2014: Blomster på Hareskrænten

Brugeraktivitet

1: jonna (327 beskeder)

2: Conni (310 beskeder)

3: Tina (262 beskeder)

4: Karsten (227 beskeder)

5: Inge (186 beskeder)

6: Maria (46 beskeder)

7: Malene (13 beskeder)

8: (1 beskeder)