USA 2012, Oregon del I (20.07.2012 - 22.07.2012)

Fredag 20/07: Vi kører fra Boise, Idaho mod Burns, Oregon. Efter proviantering i Burns, i den tro at vi skal campe ved Steens Mountain, kører vi mod Frenchglen, hvorfra et loop skulle føre en op, og rundt, i et flot bjergområde med mulighed for at vandre på bjerget. Det er et øde, ørkenlignende landskab, hvor vi ser flere små sandstorme. Lige før Frenchglen ser vi desuden et skilt, der advarer mod ”Fire Activity” – hmm... flere steder kan vi se afbrændte og stadigt rygende buske. Vi ankommer lidt efter til et stormomsust og meget varmt Frenchglen. Spiser en medbragt sandwich, kigger os lidt omkring i den øde by og bliver hurtigt enige om at her har vi hverken lyst til at campere eller hike. Risikoen for at blive fanget i en steppebrand er simpelthen for stor, desuden må vi indrømme at de 36 C giver os mest lyst til at være i bilen med aircondition tændt. På vej tilbage til Burns ser vi en stor gruppe pelikaner ved en sø, så helt spildt var de 200 km da ikke. Fra Burns kører vi videre ad de endeløse, lige veje mod Bend 300 km længere mod vest og finder en campground i Sisters lidt nord for Bend. Endelig er vi kommet så langt mod vest at temperaturen nu er udholdelig og vi laver aftensmad over bål. En luksus vi desværre ikke har haft så ofte på turen, hvor dårligt vejr har tvunget os til at varme noget nem campingmad på campingblusset.

Lørdag 21/07: Forlader campground i Sisters og kører videre mod vest til Mckenzie Pass, et bjergpas i kystbjergene, som nu er det eneste som adskiller os fra det frodige kystområde langs stillehavet. Ved Mckenzie pass står et gammelt observatorium. Herfra har man udsigt til alle de omkringliggende bjergtoppe og floderne af størknet lava som minder om tidligere tiders vulkanske aktivitet i området. Mens vi er på toppen kommer en kortege af veteranbiler fra Portland også forbi og vi benytter lejligheden til at sparke dæk på et par gamle bilmodeller. Spørg os ikke hvilke modeller, det ligger langt uden for vores kompetenceområde...

Derfra kører vi til Proxy Falls som efter sigende er det mest fotograferede vandfald i Oregon. Hiker den korte tur ind mod vandfaldet, men går hver vores vej ved et kryds på stien. Vi mener begge vi har valgt den rigtige vej - men det vil jo vise sig. Karsten når efter et stykke tid en pøl af vand og en serie af strømfald, som fører det brusende vand til pølen. Overbevist om han har fundet det rigtige sted, går han på udforskning langs strømfaldene men bliver lidt bekymret da Tina ikke dukker op: Hun må da have opdaget at hun valgte den forkerte vej! Efter 20 minutter går han tilbage og vælger denne gang Tina's rute, som hurtigt viser sig at være den rigtige. Hun står og tager billeder af et meget større vandfald og spørger forundret hvor Karsten dog blev af? Det var åbenbart de mindre, nedre fald han fandt mens Tina naturligvis gik direkte hen til det store øvre Proxy Falls. For at komme tættere på vandfaldet vader vi gennem vand, over store væltede træer og på glatte, drilske sten for at komme hen til foden af det. Bestemt flot, men lidt svært at få et godt billede af denne dag pga. solskinnet, som desværre giver store kontraster i motivet - skal du tage billeder af vandfald så gør det når det er overskyet! Derfra går turen til Springfield, byen som Matt Groening, skaberen af serien The Simpsons, har bekræftet er DEN Springfield, som har været hans inspirationskilde til byen Springfield, som familien Simpsons lever i (lagde vi mærke vi tidligere passerede Burns - et tilfælde?). Ikke just en spændende by og efter at have fået et billede af et skilt med bynavnet på kører vi til Roseburg og handler og derfra videre mod øst, hvor endnu flere vandfald venter os. Vi er lidt uheldige og kører forgæves ca. 30 km for at nå frem til en lukket campground, øv. Ikke langt derfra finder vi heldigvis en campground med en ledig plads, USFS Bogus campground. Finder brænde i skoven så vi kan stege pølser og lave snobrød - nu heller ikke så dårligt.

Søndag 22/07: Tina er tidligt oppe og laver morgenmad, dejligt synes Karsten. Starter dagen med at køre til Toketee Falls. I det hele taget skal søndag vise sig at blive til en regulær Tour de Falls. Vi ser Watson, Toketee, Fall Creek Falls og Susan Creek Falls i løbet af dagen. Ved Toketee hiker vi op til Umpqua Hot Springs og dypper os i det varme vand. Fra kilden et stykke oppe af en bjergside løber vandet ned gennem en række mindre pools, hvor man kan nyde varmen fra vandet på trods af, at vandet er meget mudret. Tøj er valgfrit her, så mange benytter lejligheden til at flashe lidt bart skind – vi vælger dog at beholde badetøjet på. Efter badet i de varme kilder kan man gå ned til floden længere nede og friske sig op i det kolde vand.

Efter dagens sidste vandfald kører vi til Bandon og bor i telt på Bullards Beach State Park. Endelig er vi nået frem til Stillehavet og glæder os over den friske havluft, som står i skarp kontrast til den varme, tørre luft vi mødte på turen gennem Idaho og det østlige Oregon. Op langs hele Stillehavskysten findes highway 101, som skal blive vores hovedrute de næste dage, med enkelte afstikkere længere ind i Oregon. Vi forkæler os selv med god middag og vin på Lord Bennett’s Restaurant, hvorfra vi kan nyde solnedgangen efter en lang dag.

Læs sidste del af beskrivelsen her.

Shoutbox

Dagens billeder

Seneste Slideshows

Brugeraktivitet