(10/8/2018) Karsten siger:
Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)
Onsdag 21/8: Det har været en kold nat, så starter med at få gang i bålet. Laver lidt
fotoshots ved søen, pakker sammen og begiver os videre. Stopper kort ved Sunwapta Falls,
Stutfield gletsjer viewpoint og Tangle Falls før vi når Columbia Icefield. Tager denne
gang gåturen op til gletsjeren. Undervejs passerer man skilte, som markerer gletsjerens
tidligere udstrækning.
Den er skrumpet temmelig meget ind bare i løbet af de sidste 10
år. Vi passerer også skilte, som advarer mod at komme for tæt på. At falde i en gletsjer
spalte er noget kun de færreste overlever. Man dør simpelthen af hyperthermia inden man
kan nå at blive reddet. Vel forfriskede af den iskolde luft tager vi videre til Cirrus
Mountain Viewpoint, hvor vi får en let frokost. Kører videre til Howse River Viewpoint,
hvor tønden frekventeres… Smuk udsigt til dalbunden, hvor mange forskellige first
nations stammer levede lang tid før europæerne kom hertil. Så går turen videre til Peyto
Lake Viewpoint, hvor vi almindelige i personbiler må tage den korte vandresti op, mens
turistbusser i hobevis læsser kinesere, israelere osv. af – diverse ældreklubber ligeledes.
Det lider vores oplevelse lidt under, da de alle lige skal have det perfekte billede før
turen går videre, så der er en del masen og råben.
Bortset fra det er det en unaturligt
smukt beliggende sø. Videre på farten forsøger vi lykken ved Lake Louise campground, uden
held. Tager turen sydpå ad Bow Valley Parkway for at finde en campground. Protection
Mountain er lukket, men vi har bedre held ved Castle Mountain campground. Varmt vand og
strøm på en ellers userviceret campground er da fine forhold. Kører den hurtige vej tilbage
til Lake Louise for at få noget aftensmad – ender på ’byens’ kineserjoint og får en burger,
der lader noget tilbage at ønske, selvom prisen er i top! Smutter op til søen for at se
om vi er heldige med en blank, flot overflade – nej. Provianterer lidt vin og snacks og
tager tilbage og hygger ved bålet bl.a. med S’mores…
Torsdag 22/8: Vi starter ud med at køre op ad Bow Valley Parkway – ingen dyr i sigte denne
morgen. Gør holdt ved Morants Curve og tager nogle billeder af bjerge, flod og togbane.
Videre i Lake Louise provianterer vi til middagsmaden som skal kunne indtages på et hike.
Kører op til søen Lake Louise og påbegynder hiket til Plains of Six Glaciers – et hike på
13.2 km roundtrip med ca. 400 meters elevation gain. Vi ligger ud med at følge søen rundt
til den fjerneste ende, hvorefter stigningen så småt begynder. Efter 5.3 km. nås et
the-hus, hvor vi senere slukker tørsten med noget hindbærlemonade. Inden da går vi de
sidste 1.3 km. til udsigtspunktet, hvor vi bl.a. har udsigt til både øvre og nedre Victoria
Gletsjer, samt The Deathtrap. Vi vover os ud på en af morænerne fra Lower Victoria
Gletsjer – mange har trods alt gået her før os – men vi har læst ved Columbia Icefield
at de kan være særdeles ustabile… Morænen fører os højere op og længere ind i området,
som omgives af stenskred, gletsjere og ustabil moræne, så vi gør vores ophold kort.
Sikkert tilbage ved the-huset forfriskes vi inden nedstigningen. Kører derfra til Moraine Lake, hvor vi padler en tur i en kano. Flot at se Tina’s yndlingssø fra denne vinkel! Vandet er smeltevand fra de omgivende gletsjere og er derfor omkring 3-5 grader. At falde i vandet er derfor livsfarligt – men det forsøger vi ikke at tænke på, mens vi nyder udsigten. Kører tilbage til campingpladsen – som er den samme som foregående nat. I dag laver vi ben og bagt kartoffel på bålet, mens vi nyder et glas koldt hvidvin. På vej tilbage kan vi desuden se, der er skovbrand i nabodalen og det gør os lidt nervøse, men får at vide at den er under kontrol – godt! Vi har haft en dejlig uge med gensyn med Rocky Mountains og set en masse nye steder. Hiket steder, hvor vi ikke havde været før – igen en uforglemmelig tur.
Fredag 23/8: Hjemrejse, vi har en dagslang køretur foran os, og gør kun få stop. I alt har vi kørt omkring 2600 kilometer.
Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)
Hov, kommer der måske nogle billeder her inde også? Nu er der høstet op og halmen presset og inde, stadig mega varmt, tror efterhånden der er grund til bekymring :-/ Måske der kan blive lidt ferie så!
Gerne - se min kommentar ved billedet :)
Øh Karsten, kan du løfte sløret for, hvad det var du tog billede af på feddet? Det der lignede resterne af en gl. mølle?
Et nyt billede i brugerhjørnet - gæt en weekendaktivitet :)
Hurra for ego-dage :)
1 2 ... 230 >Glemt kodeord?
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)