Gabriola Island (13.7.2013 – 14.7.2013)

Lørdag 13/7: Tidlig morgen, solen skinner og cyklerne er toptunede til en lille cykelferie på Gabriola Island. Cyklerne er købt brugte og er ret nedslidte, men med tre timers hårdt slid på et "fiks-selv" værksted blev de altså klar til jomfrurejsen denne lørdag. Gabriola Island er en ø på størrelse med Manhattan, men hvor der på Manhattan bor over 1.6 millioner mennesker, så er befolkningstallet på Gabriola kun 4500 udenfor turistsæsonen. Turen fra Vancouver til Gabriola består af én bustur, efterfulgt af to færgeoverfarter. Man skal nemlig først til Vancouver Island, hvorfra en mindre færge servicerer Gabriola. Vi skal naturligvis campere den ene nat vi er på øen. Allerede på cykelturen fra det lille færgeleje til campingpladsen går det op for os at selvom øen altså ikke kan prale af sin størrelse eller sit indbyggertal, så skal bakkerne nok sørge for ømme ben inden hjemturen. Der er fire primære grunde til vores besøg på øen denne weekend:

• Hygge og afslapning i det rolige øsamfund
• Motionere lidt på øens veje
• Se Malaspina Galleries
• Finde øens sagnomspundne Petroglyffer

De to første punkter fordeler vi med løs hånd over de to dage, men på denne, den første dag beslutter vi at besøge Malaspina Galleries. Sandstensformationerne, som det rettelig er, er dannet af et lag af sedimenter, sikkert fra gammel havbund. Engang i fortiden har en gletsjer slidt en stribe af sandstenen væk, så en lille bugt er dannet omgivet af lodrette vægge af sandsten. Det øverste lag af sandstenen er hærdet af bl.a. jernoxider så der nærmest bliver dannet et låg af cementeret sandsten. Sandstenen nedenunder er derimod forholdsvis porøs og sårbar over for påvirkning specielt fra det salte vand, som nærmest opløser den sammenbindende effekt som leret i sandstenen har. Vind og vejr gør så sit til at fjerne de porøse lag, mens det hårde låg bliver tilbage. De skaber en effekt, hvor det nærmest virker som om man befinder sig i en tunnel skåret gennem sandstenen, som videoen herunder viser. Dialogen på videoen er vist ikke noget at prale af, men viser da meget godt, hvordan vi taler når vi er på tur, suk.

Videoen viser det ikke, men flere steder er bunden af sandstensformationen nærmest formet som hullerne i et hvepsebo. Specielt ser det ud, og jeg er ikke helt klar over, hvordan de er dannet, men mon ikke det er noget med den daglige oversvømmelse og efterfølgende udtørring, som er med til at erodere sandstenen på denne måde?!? Hvorom alting er, så er det i hvert fald et flot sted, men ikke unikt så det kan ses mange andre steder også. Om aftenen nyder vi solnedgangen som kan ses fra stranden nær vores telt og glæder os til næste dags Petroglyf jagt.

Søndag 14/7: Vi står igen tidligt op, det kan man næsten ikke undgå, når man sover i telt. Det bliver lyst så snart solen står op og nabocampisterne og naturen begynder at give lyd fra sig igen. En anden interessant ting Tina nævnte fornyligt er en undersøgelse, som viser at kun ganske kort tids overnatning i naturen kan synkronisere vores indre ure til naturens rytme. Noget vores forbrug af lys og lyd, specielt om aftenen, jo ellers har bragt en del ud af trit med en mere naturlig døgnrytme. Nå, vi står altså tidligt op og kan heldigvis lade vores grej stå på campingpladsen mens vi skal udforske øen. Vi cykler langs øens sydkyst mod øst og forventer at finde skilte mod de steder Petroglyfferne skulle være at se. En Petroglyf er en udskæring i sten, som ofte forestiller dyr, sagnvæsner eller mennesker og man regner med at de er gamle. Det er svært at sige med sikkerhed, hvor gamle, fordi de ofte er temmelig nedslidte af naturlig erosion. Petroglyfferne på Gabriola er bestemt ingen undtagelse. For det første er de svære at finde. Der er stort set ingen skilte eller markeringer af, hvor på øen de er. Da vi endelig fandt området viser det sig at det meste er helt tilgroet af mosser og græs, så det er svært at finde de delikate udmejslinger. Man mener de er flere tusind år gamle og stammer fra den oprindelige befolkning på øen, men man ved det ikke med sikkerhed. Hvis det forfald vi så fortsætter i de kommende år, så er der en høj risiko for at de helt forsvinder. Videre fører cyklerne os til et lille bysamfund på øens østligste punkt, hvor der denne dag er håndværkermarked. Mange af beboerne på øen er kunstnere og/eller håndværkere, som laver malerier, smykker, udskæringer eller andet godt. Således fristet køber Tina et par øreringe, som ligner Georg Jensens kendte margueritsmykker, men med et mere råt udtryk – og også til en mere fornuftig pris! Herfra går turen tilbage henover øen nu langs den nordlige del af øen, én lang stigning, som først ender lige før vi når tilbage til færgelejet. Bestemt en hyggelig lille ø, som vi kan anbefale til et weekendophold, hvis du nogensinde befinder dig i området…

Shoutbox

Dagens billeder

Seneste Slideshows

Brugeraktivitet