USA 2012, Yellowstone del III (17.07.2012 - 19.07.2012)

Tirsdag 17/07: Selvom her er varmt om dagen, kan der godt være koldt om morgenen, som billedet her viser. Den nye campground vi er på har badefaciliteter, så vi står op og får et bad. Efter fire dage med kun den mest nødtørftige vask i floderne er det som en tur i himlen. Efter to gange indsæbning og afskyldning føler vi os som nye igen og er klar til nye oplevelser.

Vi starter dagens udflugt med at køre til Old Faithful for at gå rundt ved Upper Geyser Basin. Vi har ikke rigtigt lyst til at stå blandt de hundrevis af andre turister ved Old Faithful, så vi følger en sti lidt op i terrænet for at få et bedre overblik over det nært forestående udbrud. Selvom der generelt er masser af turister i området har man sjovt nok stierne mere eller mindre for sig selv så snart man forlader hovedstierne. Efter at have set Old Faithful i udbrud fortsætter vi rundt i området blandt utallige gejsere og nærmest ligemeget, hvor man vender sig hen kan man se en vandstråle skyde i vejret. Af de fire timer vi er i området tilbringer vi omkring to siddende ved Grant Geyser, en af de største i området. Senere fandt vi ud af at den nok afsluttede sit udbrud netop som vi nåede frem til den, så det var da to timer godt brugt...

Nå, vi ser heldigvis en masse andet mens vi er her, bl.a. nogle meget farverige varme kilder og en del dome gejsere. Vi får sent frokost, pga. ventetiden ved Grant Gejser og køber det eneste mad man nærmest kan få her – burgere igen igen. Vi beslutter os for at prøve lykken ved Grand Prismatic Spring endnu engang, så vi tager det lille hike op til vores gamle udkigspunkt og bliver belønnet med et billedskønt kig! Herefter vandrer vi rundt i Biscuit- og Black Sand Basin og vender tilbage til campgrounden efter en lang dag som har stået i gejserens tegn.

Onsdag 18/07: Vi står tidligt op og kører til Hayden Valley for at se Wildlife - måske vores sidste chance mens vi er i Yellowstone. Vi ser da også en masse bison, men også er rigt fugleliv. Bl.a. ser vi nogle pelikaner, masser af gæs og måske en fiskehejre. Kører derfra til Antilope Creek – begge steder skulle være gode grizzly områder. Vi har dog ikke heldet med os denne dag, så vi får ingenting at se...

Kører tilbage og ser sulphor cauldron og mud vulcano. Her har vandet en meget lav pH værdi (tæt på 1) og er derfor helt tykt og mudret af alle de opløste mineraler fra undergrunden. Vi spiser frokost i Fishing Bridge og sætter kurs mod Lone Star Geyser. En gejser, som ligger for sig selv inde i en skov, og som man kun kan komme frem til ad en vandresti. Efter de fire km ind får vi at vide at vi netop missede udbruddet. Slukørede vender vi om og bliver snart overhalet af nogle cyklister, som fortæller at gejseren havde endnu et udbrud lige efter vi var gået... Det var bare ikke vores dag! Nå, i det mindste kan vi da glæde os over det dyreliv vi oplevede på turen - tusindvis af myg. Vi må erkende at myggesprayen bare ikke virker når den ligger i bilen!

Det er vores sidste dag i Yellowstone, så vi benytter lejligheden til at få vasket tøj og os selv endnu engang - hvem ved, hvornår vi får chancen igen. Herefter kører vi mod Pelican Creek - et prime grizzly habitat. På vejen ser vi West Thumb Geyser Basin. Her går en flok Wapiti rundt mellem de mange varme kilder og vi får set endnu en masse eksempler på at vi altså stadig befinder os midt i en aktiv vulkan. I Pelican Creek ser vi ingen grizzly, men igen masser af fugle, som bestemt også er flotte. Vi bliver længe ude og får den sidste solnedgang med. Der er en speciel stemning med de flotte røde farver på himlen, fuglene der dovent svømmer rundt og de svirrende sværme af insekter ved vandløbene.

Torsdag 19/07: Det er store pakkedag på Grant Village Campground. Efter at lejren er pakket ned kører vi ud af Yellowstone og mod syd til Grand Teton, Yellowstone's nabo naturpark, hvor det mere er de takkede bjerge, som er målet for turisternes fotoudstyr. Vi gør et stop ved Jenny Lake og kører til Moose Junction, hvor vi er heldige at se to hanelge (moose), som ligger ved floden da vi når frem. Den voksende mængde turister, og de som bare skal tættere på, får ellers hurtigt elgene til at fortrække længere ind i budskadset, men vi er glade for at have set dem. Vi havde ellers mere eller mindre besluttes os for at de måtte være fabeldyr, eller heste udstyret med gevir for at glæde turisterne ;-)

Vi forlader herefter Yellowstoneområdet og kører mange kilometer gennem et meget varmt og tørt Idaho (38 C). Landskabet er meget goldt og der har været steppebrande flere steder. Det er bestemt ikke vejr til at campere, så vi overnatter på et billigt motel i Boise, Idaho. Det er rart endelig at ligge i en blød seng og sove. Vi er nu tæt på statsgrænsen til Oregon, hvor næste etape af vores ferie kommer til at foregå...

Auto Speed
  • $mainslide

    Det var en kold og tidlig morgen i Yellowstone...

  • $mainslide

    Vi er klar til at se Old Faithful i udbrud

  • $mainslide

    Det er en masse andre mennesker også

  • $mainslide

    Endelig starter udbruddet

  • $mainslide

    Her er det på sit højeste

  • $mainslide

    Vi er glade for at se det fra vores højtliggende udsigtspunkt

  • $mainslide

    En af de utallige varme kilder

  • $mainslide

    Denne havde også et udbrud, men ikke helt så spektakulært som Old Faithful's...

  • $mainslide

    Her er masser af disse mindre, farverige kilder

  • $mainslide

    Grant Geyser lige da vi nåede frem - to timer's venten senere giver vi endelig op og går videre

  • $mainslide

    Varm kilde

  • $mainslide

    En dome gejser, hvis udbrud skulle være flot men meget uforudsigeligt - der kan gå år inden det næste udbrud

  • $mainslide

    Endnu en dome geyser

  • $mainslide

    Området bærer præg af den vulkanske aktivitet

  • $mainslide

    En osprey (fiskeørn) på jagt

  • $mainslide

    En af de flotte kilder, som har skiftet varme i løbet af de senere år. Hvad skyldes farveskiftet mon?

  • $mainslide

    De mange mønter og andet affald, som mange års turister har smidt i den har blokeret kilden, så temperaturen er faldet

  • $mainslide

    Men den er da stadig flot

  • $mainslide

    Hmm, mon ikke det er en gås?

  • $mainslide

  • $mainslide

    Old Faithful Inn

  • $mainslide

    En enlig hanwapiti vi så på vej op til vores GPS udsigtspunkt

  • $mainslide

    Vi belønnes med dette syn efter opstigningen

  • $mainslide

    En venlig tysk turist tog et billede af os her. Det er et af Karstens yndlingssteder i Yellowstone

  • $mainslide

    Opvaskevand? Næh, bare endnu en varm kilde

  • $mainslide

    Her har kilden en flot blå farve, pga. reflektionen af lyset i kildens mineraler

  • $mainslide

    En vabel eller to blev det vist også til på turen

  • $mainslide

  • $mainslide

    En måtte af bakterier og alger

  • $mainslide

  • $mainslide

    Stemningsbillede fra Black Sand Basin

  • $mainslide

    Varmen fra undergrunden får flere steder træerne til at gå ud

  • $mainslide

  • $mainslide

    Bjergsø ved the Continental Divide

  • $mainslide

    Continental Divide er navnet på den bjergkæde som adskiller søerne som drænes mod vest i stillehavet og mod øst i atlanterhavet

  • $mainslide

    Aftenkig udover Yellowstone Lake i baggrunden - nær vores campground

  • $mainslide

    Hayden Valley

  • $mainslide

    En enlig pelikan på fisketur - vi så flere senere

  • $mainslide

    Sulphor Cauldron - svovlgryden

  • $mainslide

    Her er pH tæt på 1 - en stærk syre

  • $mainslide

  • $mainslide

    Mud Vulcano

  • $mainslide

    Dragon's Cave - man forstår godt navnet

  • $mainslide

    Lidt afkøling ved Lake Yellowstone - en stor sø midt i krateret

  • $mainslide

  • $mainslide

    Typisk sort vulkansk sand udgør stranden her

  • $mainslide

    En død bjergside - et skift i undergrundens aktivitet har dræbt træerne

  • $mainslide

    Lone Star gejseren, som snød os eftertrykkeligt denne dag

  • $mainslide

    Men beviset på vi var her findes dog

  • $mainslide

    Fra gåturen mod Lone Star

  • $mainslide

    Fra gåturen mod Lone Star

  • $mainslide

    Der skulle konstant viftes for at holde myggene på afstand

  • $mainslide

    West Thumb Geyser Basin

  • $mainslide

    En gruppe wapiti midt i området lod sig ikke forstyrre at et par turister

  • $mainslide

  • $mainslide

    Varm kilde, som nu befinder sig i Lake Yellowstone

  • $mainslide

  • $mainslide

    Begejstrede turister

  • $mainslide

    Vores videnskabelige undersøgelse har to mulige konklusioner: 1) Wapiti hjorte kan ikke læse eller 2) De er ligeglade med skilte

  • $mainslide

    Pelican Creek

  • $mainslide

    Et mylder af insekter svirrer over floden sidst på dagen

  • $mainslide

    I baggrunden Lake Yellowstone

  • $mainslide

    Sidste solnedgang i Yellowstone

  • $mainslide

    Floden snor sig dovent gennem landskabet

  • $mainslide

    Solens sidste stråler oplyser himlen over Lake Yellowstone

  • $mainslide

    Kanel slik får en klar tommelfinger nedad...

  • $mainslide

    Vores sidste lejr i Yellowstone

  • $mainslide

    Ved udgangen fra Yellowstone

  • $mainslide

    Som vi nu forlader

  • $mainslide

    ...

  • $mainslide

    For at besøge Grand Teton Park

  • $mainslide

    Grand Tetons varemærke, flotte bjerge, som har givet parken dens navn

  • $mainslide

    Med polaroidfilter

  • $mainslide

    Uden filter, hvad foretrækker du?

  • $mainslide

  • $mainslide

    Ved Jenny Lake

  • $mainslide

    En sommerfugl ved Jenny Lake

  • $mainslide

    Elge i Moose River, ved Moose junction

  • $mainslide

    Oh, der er to!

  • $mainslide

    Helt sikkert et specielt dyr

  • $mainslide

    Men flotte er de

  • $mainslide

    Se, jeg så en elg!

  • $mainslide

    En lille by ved udkanten af Grand Tetons, vi skulle opmagasinere

  • $mainslide

    Porten bag Tina er lavet af gevirer

  • $mainslide

    Typisk hovedgade

  • $mainslide

    Endelig, endelig lykkedes det at finde noget mere sprit til vores campingblus

  • $mainslide

    Så er vi i Idaho - fladt og varmt

  • $mainslide

    Truende så det ud, men det blev desværre ikke til regn

  • $mainslide

    Vanding så vi overalt - her et langt rør, som langsomt ruller hen over marken

  • $mainslide

    Et godt sted til en vindmøllepark

  • $mainslide

    En steppebrand - vi passerede masser af sorte, afbrændte områder gennem Idaho

Så går turen til Oregon - staten med alle vandfaldene.

Shoutbox

(10/8/2018) Karsten siger:

Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)

(7/8/2018) jonna siger:

Hov, kommer der måske nogle billeder her inde også? Nu er der høstet op og halmen presset og inde, stadig mega varmt, tror efterhånden der er grund til bekymring :-/ Måske der kan blive lidt ferie så!

(21/10/2017) Karsten siger:

Gerne - se min kommentar ved billedet :)

(20/10/2017) jonna siger:

Øh Karsten, kan du løfte sløret for, hvad det var du tog billede af på feddet? Det der lignede resterne af en gl. mølle?

(9/10/2017) Karsten siger:

Et nyt billede i brugerhjørnet - gæt en weekendaktivitet :)

(6/10/2017) Karsten siger:

Hurra for ego-dage :)

Husk mig

1 2 ... 230 >Glemt kodeord?

Dagens billeder

Rockies 2013, B

secSlideImg

21/08/2013

Besøg i Whistler

secSlideImg

17/03/2012

Hans og Inge i Canada

secSlideImg

23/10/2012

Yellowstone part II

secSlideImg

15/07/2012

Besøg på The Sunshine...

secSlideImg

19/05/2012

Wells Grey Park

secSlideImg

08/07/2010

Hike i Deep Cove og Jap...

secSlideImg

19/01/2013

Garibaldi Lake Hike

secSlideImg

25/08/2012

Island del II

secSlideImg

10/02/2015

Snowshoeing på Grouse ...

secSlideImg

22/02/2014

Tulipan Festival 2013

secSlideImg

14/04/2013

November Skæg 2013

secSlideImg

01/12/2013

UBC

secSlideImg

28/04/2013

Berg Lake Trail

secSlideImg

10/07/2010

Skitur til Big White

secSlideImg

20/01/2012

Seneste Slideshows

09/10/2016: Vintur på Røsnæs

07/02/2015: Island del I

10/02/2015: Island del II

11/10/2014: Norge 2014

26/06/2014: Blomster på Hareskrænten

Brugeraktivitet

1: jonna (327 beskeder)

2: Conni (310 beskeder)

3: Tina (262 beskeder)

4: Karsten (227 beskeder)

5: Inge (186 beskeder)

6: Maria (46 beskeder)

7: Malene (13 beskeder)

8: (1 beskeder)