(10/8/2018) Karsten siger:
Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)
Tirsdag 21/5: Tidligt tirsdag morgen pakker vi bilen og kører mod øst. Målet er Yosemite – en af de mest kendte naturparker i Californien. Vi har set billeder derfra tidligere, så vi har høje forventninger til turen og naturen i parken. Naturparken er centreret om en frodig dal, hvorfra bjergformationer strækker sig ud i alle retninger. Masser af vandfald, som døgnet rundt kaster sig ud fra bjergkammene, bidrager desuden til at gøre dalen til en speciel og flot oplevelse. Vi skal campere lidt uden for det centrale område. Det valgte vi mere eller mere frivilligt af flere grunde: Stort alle akkommodationer i selve dalen var allerede reserveret tre måneder forud, så der var ikke mange muligheder; derudover lå priserne helt i top omkring $300 for de billigste overnatninger. Derfor valgte vi at medbringe teltet og at bo lidt længere væk – derudover er det jo også bare skønt at få den mere autentiske oplevelse man kan få på en campingplads. Dog var vi meget opmærksomme på mus og museefterladenskaber på teltpladsen. Flere er døde af en virus, som smitter gennem nærkontakt med museekskrementer netop i Yosemite, men det er et problem flere steder i USA. Efter teltopsætning kørte vi op til Glacier Point, hvorfra man har en storslået udsigt over hele dalen og mange af de specielle klippeformationer og vandfald, som bidrager til dalens specielle status som naturpark. Bl.a. kan man herfra tydeligt se, hvorfor en af klippetoppene har fået navnet ”Half Dome” – halvkuplen. Landskabet er formet at gletsjere og floder, som gennem millioner af år har slidt af klipperne. Månen er synlig denne dag og er med til at fremhæve dalens nærmest romantiske stemning af ro og tid. På vej ned ser vi en prærieulv, som heldigvis så ret upåvirket ud af månelyset…
Onsdag 22/5: En mærkedag skal fejres! Tinas fødselsdag skal for første gang nogensinde (tror jeg) markeres på en campingplads. Som det sig hør og bør, arrangeres i al hast et festmåltid af frugt og havregrød. En kop varm kakao kan det da trods alt blive til. En veritabel gaveregn venter Tina da hun først har fået den værste frost ud af kroppen. Begavet med både lidt til indvortes og ydre skønhed fortsætter fødselsdagen med en vandretur op til Mirror Lake – spejlsøen. Søen lever op til sit navn denne skyfri (tak Tina) dag. Egentlig er søen nok nærmere en pøl end en fuldblods sø. En smuk pøl. Vandet er så roligt at de omkransende bjergtinder reflekteres klart og tydeligt i overfladen. Efter at have nydt omgivelserne ved Mirror Lake et stykke tid beslutter vi os for at se nærmere på dalens mest berømte vandfald – Yosemite Falls. Vandfaldet består af to hovedfald, det øvre og det nedre. Vandet fra det øvre fald buldrer over dalkanten 700 meter oppe og falder ca. 300 meter ned på et plateau, hvorfra det fortsætter sin brusende tur ned af det nedre fald. Den totale højde sikrer vandfaldet titlen, som Nordamerikas højeste. Vi finder hurtigt frem til foden af det nedre fald og ved at der går en vandrerute langs klippekanten helt op til toppen – men ikke om vi kan finde rutens start… Vi beslutter os for at vende tilbage en anden dag og tage vandreturen op; det er nemlig blevet sidst på dagen og vi har ikke lyst til at stå langt oppe af bjergsiden når aftenen nærmer sig. Tilbage på teltpladsen tænder vi op i bålet og nyder en gourmetmiddag bestående af salat og stegte pølser – jo, der skal bestemt ikke mangle noget på Tinas fødselsdag :)
Om natten vækkes vi omkring 01.00 da en gruppe yngre mennesker ankommer til pladsen og under megen morskab begynder at slå lejr. Hmm, så må vi på vores gebrokne engelske lige gøre opmærksom på campingreglerne og almindelig pli. Heldigvis hjalp det så vi da kunne få et par timers søvn.
Torsdag 23/5: Vi forlader for en stund Yosemite for at køre et par hundrede kilometer længere mod syd. Vi bliver dog ved Sierra Nevada bjergkæden, men tager turen sydpå for at se Kings Canyon og de enorme træer i Sequoia National Park. I Kings Canyon er vi igen omgivet af høje bjergtinder, floder og vandfald. Desværre har vi kun begrænset tid til at udforske området, så vi må nøjes med oplevelser man kan få nær vejen. Heldigvis giver dette dog stadig mulighed for at opleve den smukke udsigt over de store bjergdale og tage et lille hike ind til et vandfald. Vi bliver enige om at Kings Canyon i sig selv nok ikke var den lange køretur fra Yosemite værd, så vi fortsætter mod Sequoia, som ligger lidt længere mod syd. Undervejs passerer vi en åbning i skoven, hvor vi ser en ung bjørn. Efterhånden samler der sig en del mennesker for at se på bjørnen, som græsser midt i åbningen. Ikke helt tryg ved situationen beslutter den unge bjørn sig for at det er tid til lidt privatliv. I stedet for at fortrække til skovens beskyttelse beslutter bjørnen sig mod vores forventning til at søge tilflugt i et højt træ nær vejen. Vi bliver begge overraskede over, hvor dygtig en klatrer bjørnen er og noterer os at hvis vi nogensinde får brug for at undslippe en bjørn, så er det bestemt ikke et træ man skal klatre op i!
Naturparken Sequoia har navn efter den træart, som dominerer bjergsiderne med de enorme Sequoia træer. Bl.a. ser vi det navngivne træ General Sherman. Træet er hverken det højeste, tykkeste eller ældste kendte træ i verden, men man mener det er det træ i verden, som har det største volumen. Det anslås at volumen er tæt på 1500 kubikmeter og det vokser stadig. Mange af træerne her har desuden brandskader. Så længe det levende ved ikke beskadiges hele vejen rundt om stammen kan træerne dog overleve og med tiden dække skaderne og leve videre. Mange oplevelser rigere vender vi snuden mod Yosemite igen. Det er sent inden vi passerer den sidste bjergkam og begynder nedstigningen langs de snoede veje mod dalbunden. Selvom det har været en lang dag er vi enige om at det trods alt var turen værd!
Fredag 24/5: Vores sidste dag i Yosemite. Vi har researchet lidt og ved nu , hvor stien op til det øvre Yosemite Fall begynder. Med rigeligt vand pakket i ryksækken begynder vi opstigningen, som det første lange stykke er en temmelig kedelig opstigning gennem skoven uden særlig meget af interesse at se på. Altså, hvis man ikke synes svedende og prustende mennesker er noget særligt. Efter et stykke tid tynder det dog ud i træerne og man får de første kig ud over dalen. Det er nu et smukt sted, men solen bager ubønhørligt ned på alle, som har vovet sig ud på opstigningen mod toppen. Efter ca. 1.5 timers anstrengelser når vi endelig frem til foden af det øvre vandfald. Der er stadig omkring 300 højdemeter til toppen og vi må desværre konstatere at vi ikke har tid til at tage hele turen op. Turen ned tilbagelægges i et pænt tempo, nok lidt for pænt for vi har begge lige siden haft problemer med knæene! Vandrestavene var desværre glemt, men de skal helt sikkert med på næste tur i bjergene. Vi lægger Yosemite og Sierra Nevada bag os for en stund for at køre tilbage til San Fransisco, hvor vi dagen efter skal mødes med Tinas kollega Xiaohua, som vi skal følges med den næste uges tid.
Historien fortsætter her.
Tja Jonna. Det er nok mere tvivlsomt om der kommer billeder her. Tina er gået i gang med at lave en fin fotobog i stedet med beskrivende tekst - den bliver god :)
Hov, kommer der måske nogle billeder her inde også? Nu er der høstet op og halmen presset og inde, stadig mega varmt, tror efterhånden der er grund til bekymring :-/ Måske der kan blive lidt ferie så!
Gerne - se min kommentar ved billedet :)
Øh Karsten, kan du løfte sløret for, hvad det var du tog billede af på feddet? Det der lignede resterne af en gl. mølle?
Et nyt billede i brugerhjørnet - gæt en weekendaktivitet :)
Hurra for ego-dage :)
1 2 ... 230 >Glemt kodeord?
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)