(26/11/2014) Maria siger:
Wow, tillykke med jeres jubilaeum! Det er sgu vildt ;-) Kan da slet ikke forstaa, at I er gamle nok til at have vaeret sammen i 20 aar... :-) Tillykke til jer!
Onsdag 21/8: Det har været en kold nat, så starter med at få gang i bålet. Laver lidt
fotoshots ved søen, pakker sammen og begiver os videre. Stopper kort ved Sunwapta Falls,
Stutfield gletsjer viewpoint og Tangle Falls før vi når Columbia Icefield. Tager denne
gang gåturen op til gletsjeren. Undervejs passerer man skilte, som markerer gletsjerens
tidligere udstrækning.
Den er skrumpet temmelig meget ind bare i løbet af de sidste 10
år. Vi passerer også skilte, som advarer mod at komme for tæt på. At falde i en gletsjer
spalte er noget kun de færreste overlever. Man dør simpelthen af hyperthermia inden man
kan nå at blive reddet. Vel forfriskede af den iskolde luft tager vi videre til Cirrus
Mountain Viewpoint, hvor vi får en let frokost. Kører videre til Howse River Viewpoint,
hvor tønden frekventeres… Smuk udsigt til dalbunden, hvor mange forskellige first
nations stammer levede lang tid før europæerne kom hertil. Så går turen videre til Peyto
Lake Viewpoint, hvor vi almindelige i personbiler må tage den korte vandresti op, mens
turistbusser i hobevis læsser kinesere, israelere osv. af – diverse ældreklubber ligeledes.
Det lider vores oplevelse lidt under, da de alle lige skal have det perfekte billede før
turen går videre, så der er en del masen og råben.
Bortset fra det er det en unaturligt
smukt beliggende sø. Videre på farten forsøger vi lykken ved Lake Louise campground, uden
held. Tager turen sydpå ad Bow Valley Parkway for at finde en campground. Protection
Mountain er lukket, men vi har bedre held ved Castle Mountain campground. Varmt vand og
strøm på en ellers userviceret campground er da fine forhold. Kører den hurtige vej tilbage
til Lake Louise for at få noget aftensmad – ender på ’byens’ kineserjoint og får en burger,
der lader noget tilbage at ønske, selvom prisen er i top! Smutter op til søen for at se
om vi er heldige med en blank, flot overflade – nej. Provianterer lidt vin og snacks og
tager tilbage og hygger ved bålet bl.a. med S’mores…
Torsdag 22/8: Vi starter ud med at køre op ad Bow Valley Parkway – ingen dyr i sigte denne
morgen. Gør holdt ved Morants Curve og tager nogle billeder af bjerge, flod og togbane.
Videre i Lake Louise provianterer vi til middagsmaden som skal kunne indtages på et hike.
Kører op til søen Lake Louise og påbegynder hiket til Plains of Six Glaciers – et hike på
13.2 km roundtrip med ca. 400 meters elevation gain. Vi ligger ud med at følge søen rundt
til den fjerneste ende, hvorefter stigningen så småt begynder. Efter 5.3 km. nås et
the-hus, hvor vi senere slukker tørsten med noget hindbærlemonade. Inden da går vi de
sidste 1.3 km. til udsigtspunktet, hvor vi bl.a. har udsigt til både øvre og nedre Victoria
Gletsjer, samt The Deathtrap. Vi vover os ud på en af morænerne fra Lower Victoria
Gletsjer – mange har trods alt gået her før os – men vi har læst ved Columbia Icefield
at de kan være særdeles ustabile… Morænen fører os højere op og længere ind i området,
som omgives af stenskred, gletsjere og ustabil moræne, så vi gør vores ophold kort.
Sikkert tilbage ved the-huset forfriskes vi inden nedstigningen. Kører derfra til Moraine Lake, hvor vi padler en tur i en kano. Flot at se Tina’s yndlingssø fra denne vinkel! Vandet er smeltevand fra de omgivende gletsjere og er derfor omkring 3-5 grader. At falde i vandet er derfor livsfarligt – men det forsøger vi ikke at tænke på, mens vi nyder udsigten. Kører tilbage til campingpladsen – som er den samme som foregående nat. I dag laver vi ben og bagt kartoffel på bålet, mens vi nyder et glas koldt hvidvin. På vej tilbage kan vi desuden se, der er skovbrand i nabodalen og det gør os lidt nervøse, men får at vide at den er under kontrol – godt! Vi har haft en dejlig uge med gensyn med Rocky Mountains og set en masse nye steder. Hiket steder, hvor vi ikke havde været før – igen en uforglemmelig tur.
Fredag 23/8: Hjemrejse, vi har en dagslang køretur foran os, og gør kun få stop. I alt har vi kørt omkring 2600 kilometer.
Wow, tillykke med jeres jubilaeum! Det er sgu vildt ;-) Kan da slet ikke forstaa, at I er gamle nok til at have vaeret sammen i 20 aar... :-) Tillykke til jer!
Mandag den 25 november 2014. Tina og jeg har 20 års jubilæum!!! Jeg blev overrasket med et gourmetophold på Dragsholm Slot. Tak søde Tina, men er det ikke noget med det spøger der?
Så har vi været til to x fødselsdage. Medbringende 2 kagemænd:) Og i dag er juletræet med lys sat op ud for køkkenvinduet. Det er nu lidt hyggeligt, når det er mørkt:)
Første julefrokost overstået... 4 øl og hjemme klokken halv et - mon man er ved at være gammel ;)
Sorry, hvis jeg ikke lige holder øje, så smutter curseren. Der skulle jo stå, igen fra Holland!
De sidste er nok ikke kommet på den eksterne :-( Ellers nogenlunde alt vel her. Er du hjemme gen fra Holland igen. Håber I får nogle dejlige dage i Ringgive. STORT TILLYKKE med din far Karsten.
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)