Columbia Icefields Parkway
Efter en god nats søvn ved Honeymoon Lake sætter vi kursen sydpå mod Banff. Vejen fra Jasper ned til
Lake Louise er et yndet feriemål for Canadiere og Turister pga. den fantastiske natur og muligheden for
at se bl.a. bjørne. Hvis I får lyst til at køre et smut ned ad den så søg efter Columbia Icefields Parkway.
Undervejs gør vi stop ved Columbia Icefield Centre og tager turen med specielbygget bus op på Athabasca gletsjeren.
Det er vildt at tænke på, at man står oven på 300 meter sammenpresset is og også skræmmende at se hvor meget gletsjeren
har trukket sig tilbage i løbet af de sidste 50 år. Busserne vi kørte med havde en værdi af 1
million dollars, en top fart på 18 km/t og findes kun to steder i verden - det andet sted er på Antarktis.
Et område på 325 kvadratkilometer, hvor der lander omkring 7 meter sne hvert år leverer sneen til 8 store
gletsjere i området, herunder altså Athabasca.
Videre på vejen gør vi stop ved flere smukke bjergsøer, hvoraf Lake Louise nok er den mest berømte,
men helt sikkert ikke den flotteste. Lidt skuffede over Lake Louise beslutter vi at vandre op i bjergene
omkring Lake Louise til et lille the-hus, som skulle ligge ved en endnu flottere sø. Alle varer til the-huset
transporteres op på heste eller æselryg, hvilket også forklarer prisen på udvalget af the og kager.
Man bliver fra turens start rådet til at gå i grupper på fire eller flere for at sikre at man laver nok støj til ikke at overraske en grizzlybjørnemor, som opfostrer deres unger blandt andet i skovene omkring Lake Louise. Desuden sikrer man også, at bjørnene hellere tager flugten end konfrontationen hvis man er i en større gruppe. Hvilket eftersigende skulle være til menneskets fordel! Vi mødte heldigvis ikke nogen bjørne - hvis man skulle se en grizzlybjørn foretrækker vi at se den fra bilen.
Ved the-huset har man udsigt over hele bjergområdet, som omkranser Lake Louise og desuden en meget
flot bjergsø, som hedder Lake Agnes. Fra toppen af bjerget,
har man også en fin udsigt over Lake Louise som har en meget karakteristisk turkis farve pga. alle
bjergsedimenterne som gnides af bjergene af gletsjernes bevægelser. Efter Lake Louise kører vi det sidste stykke
til Banff. Banff ligger omringet af bjerge til alle sider, og med smeltevandsfloderne, som skærer sig gennem landskabet
er det er helt specielt og smukt område. Byen er ret turistpræget, men naturen omkring byen er fantastisk.
Fast besluttede på at få et kig ud over byen fra oven tager vi turen op ad Sulphur Mountain, den ene af os på gå ben,
mens den anden foretrækker en tur i gondolen.
Helt på toppen af bjerget i 2281 meters højde er udsigten spektakulær ud over Rocky Mountains. På toppen lå et
lille hus, tidligere benyttet som meterologisk observatorium, og de opsamlede data herfra har bidraget til at
kortlægge klimaet i de Canadiske Rockies. Samme mand passede vejrstationen gennem 30 år, og tog trofast turen
til toppen flere gange ugentligt - ikke i gondolen! Vi overnatter en enkelt nat I banff hvorefter vi beslutter os for at opleve
noget helt andet.
Vi vil på dinosaursafari i Alberta...
-
Ikke langt fra Honeymoon Lake
-
-
-
Tidligere nåede Athabasca gletsjeren helt ud til vejen, men har trukket sig meget tilbage i løbet af de sidste 50 år!
-
Den nu pensionerede isbus - vi var glade for at komme med den nye med gummidæk og affjedring
-
Som en blandt otte gletsjere modtager Athabasca sin sne fra Columbia Icefield
-
Dæk af specialfremstillet gummi er nødvendigt for at kunne klare forholdene her, som kan være barske
-
Nedenunder er ca. 300 meter is.
-
KogT was here
-
-
På trods af en kort vækstsæson på ca. 2 måneder var her både blomster...
-
...og dyreliv. Her et jordeegern
-
På vej videre mod syd
-
Ikke langt fra Lake Louise gør vi et kort stop ved Bow Lake
-
Hvor vi nyder solen, selvom det er køligt
-
Vandet i Lake Louise har en karakteristisk farve, som de fleste bjergsøer har pga. at vandet i dem er smeltevand fra Gletsjere.
-
Ved Lake Louise er farven dog specielt kraftig, hvilket bidrager til søens popularitet.
-
Forlader man Lake Louise og vandrer op i bjergene passerer man flere mindre søer
-
Er man ikke til bjergsøer og bjergene i sig selv også flotte
-
Efter ca. 1.5 times vandring når man frem til Lake Agnes
-
Udsigten fra the-huset ved Lake Agnes
-
Wasp Canyon ved enden af Lake Agnes
-
The-huset. Bring loads of money...
-
Fra enden af lake Agnes. I den modsatte ende ligger the-huset
-
Lake Agnes. Vi synes her var mindst lige så flot, som ved Lake Louise.
-
Lake Louise fra oven på vej ned fra Lake Agnes
-
Her er Lake Louise's specielle farve helt tydelig
-
En bro er vel et udmærket træ synes denne falk at tænke
-
At se elk midt i byen var et normalt syn
-
Sluphur Mountain. Turen op foregår enten med gondol, eller langs bjergstien
-
Udsigten fra gondolen
-
Fra gondolen. Vejret var ikke så godt på dette tidspunkt og Karsten var lidt nervøs for at blive fanget i et rigtigt uvejr på bjergstien.
-
På vej mod toppen med gondolen
-
Fra toppen. Banff ses helt omkranset af bjerge i et landskab kun gennemskåret ef de mange floder.
-
Observatoriet, som blev anvendt til at overvåge klimaet i bjergene
-
Karsten havde bl.a. følgeskab på turen af denne elg. Karsten var vist mere bekymret for den, end den var for ham.
-
SE !!!
-
Nærgående jordeegern, som var interesseret i at dele min energibar
-
Endelig nær toppen - en nedbrudt mand
-
Kurven viser intensiteten fra neutronstrålingen under et soludbrud
-
Udsigten udover dalen med Banff
-
Ditto
-
Fra observatoriet mod gondolstationen
-
KogT was here
Shoutbox
(30/10/2016) jonna siger:
Planternes optagelsesevne af næringsstoffer bliver bedre :-) Modvirker også sneskimmel!
(30/10/2016) Maria siger:
Krydser fingre for dig, Tina!
(30/10/2016) Tina siger:
Hvad skal mangan hjælpe på
(30/10/2016) jonna siger:
Nyder det fine efterårsvejr, det der nu er tilbage, bladene rasler af i stride strømme :-/ Manden er ude med ekstra Mangan i sprøjten :-) Krydser fingre;men se om det hjælper :-)
(30/10/2016) Conni siger:
Så er dagen kommet:) Skal med Christina til hobbymesse i Fredericia:D. Og den skal ha hele armen, hele dagen. Yes!!
Dagens billeder
Wells Grey Park
Joffre Lakes Hike, 2013
Hans og Inge i Canada
Californien 2013 Part2
Vancouver Akvarie
Californien 2013 Part5
Oregon Part I
Van Dusen Light
Snowshoeing på Grouse Mt.
Mayne Island Weekend
Jasper og Malign Lake
Yellowstone part III
Norge 2014
Island del II
Seneste Slideshows
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
Brugeraktivitet
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)