(20/9/2015) Inge siger:
og Tina klarer selvfølgelig også det,og kan nu glæde sig til en stormende hjemkomst.Dejligt du karsten har "bidt"dig lidt fast på skolen og i det du er god til.Været til sølvbryllup hos Kare
Efter en god nats søvn ved Honeymoon Lake sætter vi kursen sydpå mod Banff. Vejen fra Jasper ned til
Lake Louise er et yndet feriemål for Canadiere og Turister pga. den fantastiske natur og muligheden for
at se bl.a. bjørne. Hvis I får lyst til at køre et smut ned ad den så søg efter Columbia Icefields Parkway.
Undervejs gør vi stop ved Columbia Icefield Centre og tager turen med specielbygget bus op på Athabasca gletsjeren.
Det er vildt at tænke på, at man står oven på 300 meter sammenpresset is og også skræmmende at se hvor meget gletsjeren
har trukket sig tilbage i løbet af de sidste 50 år. Busserne vi kørte med havde en værdi af 1
million dollars, en top fart på 18 km/t og findes kun to steder i verden - det andet sted er på Antarktis.
Et område på 325 kvadratkilometer, hvor der lander omkring 7 meter sne hvert år leverer sneen til 8 store
gletsjere i området, herunder altså Athabasca.
Videre på vejen gør vi stop ved flere smukke bjergsøer, hvoraf Lake Louise nok er den mest berømte,
men helt sikkert ikke den flotteste. Lidt skuffede over Lake Louise beslutter vi at vandre op i bjergene
omkring Lake Louise til et lille the-hus, som skulle ligge ved en endnu flottere sø. Alle varer til the-huset
transporteres op på heste eller æselryg, hvilket også forklarer prisen på udvalget af the og kager.
Man bliver fra turens start rådet til at gå i grupper på fire eller flere for at sikre at man laver nok støj til ikke at overraske en grizzlybjørnemor, som opfostrer deres unger blandt andet i skovene omkring Lake Louise. Desuden sikrer man også, at bjørnene hellere tager flugten end konfrontationen hvis man er i en større gruppe. Hvilket eftersigende skulle være til menneskets fordel! Vi mødte heldigvis ikke nogen bjørne - hvis man skulle se en grizzlybjørn foretrækker vi at se den fra bilen.
Ved the-huset har man udsigt over hele bjergområdet, som omkranser Lake Louise og desuden en meget
flot bjergsø, som hedder Lake Agnes. Fra toppen af bjerget,
har man også en fin udsigt over Lake Louise som har en meget karakteristisk turkis farve pga. alle
bjergsedimenterne som gnides af bjergene af gletsjernes bevægelser. Efter Lake Louise kører vi det sidste stykke
til Banff. Banff ligger omringet af bjerge til alle sider, og med smeltevandsfloderne, som skærer sig gennem landskabet
er det er helt specielt og smukt område. Byen er ret turistpræget, men naturen omkring byen er fantastisk.
Fast besluttede på at få et kig ud over byen fra oven tager vi turen op ad Sulphur Mountain, den ene af os på gå ben,
mens den anden foretrækker en tur i gondolen.
Helt på toppen af bjerget i 2281 meters højde er udsigten spektakulær ud over Rocky Mountains. På toppen lå et
lille hus, tidligere benyttet som meterologisk observatorium, og de opsamlede data herfra har bidraget til at
kortlægge klimaet i de Canadiske Rockies. Samme mand passede vejrstationen gennem 30 år, og tog trofast turen
til toppen flere gange ugentligt - ikke i gondolen! Vi overnatter en enkelt nat I banff hvorefter vi beslutter os for at opleve
noget helt andet.
Vi vil på dinosaursafari i Alberta...
og Tina klarer selvfølgelig også det,og kan nu glæde sig til en stormende hjemkomst.Dejligt du karsten har "bidt"dig lidt fast på skolen og i det du er god til.Været til sølvbryllup hos Kare
Ja, hun er ret bekymret :)
Lyder spændende med kursus, men hvordan skal det dog gå med Tina så længe! Håber du har sørget for overlevelses rationer! Skal på tur med Charolais foreningen til Mors, traktormuseeum og gårdbesøg :-)
Det lyder sørme som om i jyder er hårdt ramt af regnvejr. Det er ikke så slemt her i Rørby :) Jeg er ved at gøre klar til at skulle på kursus i Cern ved Geneve 4 dage i næste uge - fedt
Endelig lidt ophold i bygerne, simpelt hen også så vådt, mangler stadig at så en del, håber på lidt stabilt vejr uden regn i en periode :-) Drengene til åbent hus hos DALBO. Glæder os også :-)
Det regner og regner ,kan se I ikke undgår at få en smule der øst på.men det er nu lidt mærkeligt med al den hagl i en tordenbyge.sig nærmer tiden da------glæder os.
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)