Endelig skulle vi af sted. En typisk, råkold, morgen i gamle Danmark. For første gang nogensinde havde vi ikke overvægt da vi skulle checke vores bagage ind - vi regnede med at vejret i Vancouver ville være så mildt som alle snakkede om, så de uldne underbukser lod vi blive hjemme.
Det var et tårevædet øjeblik da vi passerede sikkerhedschecket og fik det sidste glimt af Jens og Conni, som var kommet for at sige på gensyn. Hans (Karstens far) var allerede kørt i sin nye udlejningsbil fordi det ugentlige billardtræf i Karlskov jo også skulle passes :-)
Flyveturen til Amsterdam gik smertefrit. I Amsterdam blev vi dog lidt forsinkede fordi flyet vi skulle med til Calgery havde "tekniske problemer".

Hmmm, vi venter da gerne på at I finder et andet fly!!!

Afsted til Calgery I et andet fly.

Udsigten var specielt flot da vi passerede Grønland

Som det ses på billedet, fløj vi noget af tiden inde i jordens skygge. Havde vi fløjet til Vancouver langs en breddegrad ville vi have været inde i solen hele vejen. Grunden til at flyet ikke flyver langs en breddegrad, men derimod følger ruten, som ses på billedet er simpel - det er den korteste vej mellem de to endestationer. En sådan "korteste vej" mellem to punkter på en overflade, her Jorden, kaldes en Geodæt. Hvis overfladen, som i dette tilfælde, er en kugle, kan det bevises at en Geodæt altid en en del af en storcirkel på kuglens overflade. Jeg ville mægtig gerne bevise det for Jer, men det kræver en del avanceret matematik så vi gemmer det til en anden god gang...

Snart kunne vi ane Canadas kyst i horisonten og jo længere ind over Canada vi kom, desto mere bjergrigt blev det. Da vi landede i Vancouver var det typisk Vancouver vejr - det regnede. Udover at det regnede var vi også meget trætte - den lange tur i flyet tærer på krafterne. At finde ind til byen fra lufthavnen er dog nemt. Som i København går man direkte ud til toget og tager et "Sky Train" ind til centrum.
Her blev vi heldigvis hentet af Liselotte og Desmond, hvis hus vi skulle passe i februar mens de var på ferie i Indien. En super aftale for os, et helt hus og ingen husleje !!! - og de fik passet hus og deres to gamle katte, som hurtigt blev døbt "grimme" og "fede".
Kattene var søde nok, men vi fandt ud af, at vi ikke lige skal have kat foreløbigt. Kattegrus (og det, der er værre) på gulvet er bare ikke lige os.
Dagen efter vi landede tog vi bussen ud til UBC, University of British Colombia, hvor Tina arbejder og så også lidt af byen.
Vancouver virkede overvældende stor i starten for et par provinsbørn som Tina og jeg, men efter et stykke tid vænner man sig til det og får lyst til at udforske mere af denne skønne by.