Besøg af Jens og Conni
Den 22. maj, på Tina's fødselsdag, tog vore næste gæster fra Danmark for at besøge Canada. Jens og Conni landede i Calgary og skulle rejse over Rocky Mountains på en guidet bustur.
Torsdag den 27. maj ankom de til Vancouver og undertegnede mødte dem på deres hotel, som ikke ligger langt fra vores lejlighed. Senere mødtes vi alle fire til aftensmad i vores lejlighed og historier fra turen over "The Rockies". Det lyder som om de havde en fantastisk once in a lifetime tur, men det må i hellere selv spørge dem om en gang ved lejlighed - jeg er sikker på de gerne vil både fortælle og vise billeder fra turen.
Næste dag, fredag, skulle Tina igen på arbejde, mens vi andre tre legede turister. En tur ned til Stanley Park og en gåtur rundt om Lost Lagune bød på flere gode oplevelser. Gæs, svaner, vaskebjørne og hyggelig snak om, hvordan det er at bo her i byen. På tilbagevejen op langs English Bay fik vi mange gode fotomuligheder og Jens og Karsten legede med deres kameraer mens Conni kun kunne ryste lidt på hovedet af vores forgæves forsøg på at tage et godt billede af en mælkebøt i vejkanten.
Senere gik turen til området ved University of British Colombia, hvor vi gik en tur langs stranden mens vi ventede på, Tina skulle få fri. Vejret var heldigvis godt mens vi var her, men på vej ud af skoven, som markerer grænsen mellem universitetsbygninger og strand fik vi eftertryggeligt at vide af et egern at vi godt kunne smutte - det var dens område. Vi hentede Tina på kemisk institut og fik også lige et glimt af hendes laboratorie. Om aftenen spiste vi på restaurant med hele holdet fra Jens og Conni's bustur - hyggeligt.
Lørdag startede dagen med en tur med bus både til lands og til vands. Burrard Inlet deler byen i to, som forbindes af to broer og en vandbus, som sejler ofte over fjorden.
Vi havde desværre ikke det bedste vejr, da vi nåede frem til Lynn Valley, som var dagens rejsemål. I det hele taget var vi ret uheldige med vejret i hele den uge Jens og Conni var på besøg. Meen, hvad gør lidt regn når man er på udflugt og er ude for at se noget nyt? Netop! Så vi gik ned mod hængebroen, som forbinder de to sider af kløften. Fra broen er der en flot udsigt til vandets forløb ned gennem kløften: Strømløb, vandfald og flot natur. Desværre var broen lidt for stor en mundfuld for hele selvskabet så vi gik en tur op langs bredden af floden i stedet for at krydse broen. Naturen her er virkelig flot og nærmest regnskovsagtig. Vi glæder os gang på gang over at naturen er så tæt på når man bor her.
Resten af dagen gik med lidt let sightseeing i midtbyen og pakning til den udflugt vi skulle på om søndagen - tre dage på Vancouver Island
Denne gang besluttede vi også at tage en tur til Vancouver Island. Turen gik endnu engang til tofino på vestkysten, men denne gang med to overnatninger i Tofino.
Den tykke røde streg markerer ruten.
Vi havde igen lejet en bil i Nanaimo. Denne gang var vi dog så heldige at ejeren af Hertz lige synes det var firehjulstrækkerens tur til at komme ud at køre istedet for den "almindelige" bil vi havde lejet - så vi fik den større bil til halv pris. Vi bukker og nejer.
Undervejs passerede vi de samme steder som på turen med Jonna og Malene - her ved smeltevandsfloden. Kort efter vi passerede floden så vi vores første sorte bjørn. Den græssede lige så fredeligt i vejkanten og lod sig ikke forstyrre af at vi holdt to meter fra den og "skød" det ene billede efter det andet. I kan se billeder af bjørnen her. Vi kørte videre til det sted vi skulle bo de næste tre dage. Nalu house som vi varmt kan anbefale. Der var endda en "Hot Tub" i haven som var til stor glæde for os. Vi undrede os lidt over at den var tændt døgnet rundt, man skulle tro det ville spilde en masse energi, men det tager de ikke så tungt herovre. Energi er ekstremt billigt i forhold til danske priser.
Næste morgen skulle vi på udflugt til Hot Springs Cove med Jamie's Whaling Station. Jeg har desværre glemt navnet på vores skipper på turen, men han var en frisk ung fyr, som brugte en del tid undervejs til rejsemålet for at give os chancen for at se spækhuggere og hvaler. På turen op til Hot Springs Cove lykkedes det os da også at finde en lille flok på tre spækhuggere, som var på vandring gennem strædet. Den ene var en unge - det kunne man se på, som kaptajnen sagde, at den endnu ikke var blevet hvid under bugen, men stadig var lyserød. Et fantastisk syn, selvom de ikke lige i dag, havde lyst til at springe op af vandet og lave en salto for os.
Efter ca. en times sejlads nåede vi frem til Hot Springs Cove, eller nærmere bestemt, den nærmeste havn. Herfra skulle man lige gå 40 min. på en gangsti gennem skoven langs kysten.
Naturen her er også meget flot og helt uberørt af menneskehånd, bortset fra stien vi gik på. Jeg var lidt nervøs for at vi skulle møde en bjørn eller en Cougar (puma) her. "Heldigvis" var noget lignende sket tidligere, så de First Nations folk som boede tæt ved har ofte et par hunde til at gå rundt langs stien for at holde de vilde dyr væk. De første tegn på at vi nærmede os de varme kilder, som løber ud i havet her er dampen og lugten. En umiskendelig lugt af rådne æg spredte sig ud over hele området. Det varme vand bliver opvarmet geotermisk flere kilometer nede i undergrunden og bliver herefter presset op til overfladen af trykket dernede. Efter en hurtig omklædning var vi tre (Jens var fotografen) klar til at klatre ned til kilderne. Stenene her var virkelig glatte fordi det varme vand er et godt sted for nogle bestemte "slimede" mikroorganismer at bo. Det første man møder er et lille vandfald, hvor ca. 45 grader varmt vand strømmer ned over en - det føltes ekstremt varmt efter den kolde klatretur over stenene. Herefter kommer nogle små områder, hvor vandet ligger i små søer inden det til sidst løber ud i stillehavet. Det var meget afslapppende af nedsænke luksuslegemet i det 40 grader varme vand her - man skulle bare lige abstrahere fra lugten og de slimede mikroorganismer, men så var det også godt. En oplevelse rigere sejlede vi tilbage mod Tofino, denne gang langs langs den yderste vestkyst istedet for sundet vi havde sejlet i derop. Betydeligt mere uroligt, og som skipperen sagde "Nu er der kun vand mod vest de næste 6000km. Det første man støder på er Hawai". Heldigvis så vi igen en masse dyreliv på tilbagevejen: Spækhuggere, gråhvaler, søløver og ørne.
Ca. ét minuts gang fra Nalu House ligger stillehavet. Her var vi ofte nede for at nyde havluften, disen, det specielle lys og i det hele taget den specielle stemning, der er et sted som her. På stranden fandt Tina og Conni f.eks. nogle flotte forsteninger vi aldrig har set før - Sand Dollars. Jens og undertegnede fik rig mulighed for at øve os med kameraerne for der var altid noget nyt at tage billeder af. Som billedet illustrerer var Conni også temmelig begejstret da vi gik herned for første gang :-)
Næste dag gik turen tilbage over øen mod Nanaimo og færgen hjem. Her så vi igen en sort bjørn, som i adstadigt tempo passerede vejen. Efter en god tur, med masser af oplevelser i bagagen, må vi sige at vi varmt kan anbefale denne udflugt til Jer, hvis I nogensinde skulle befinde Jer på disse kanter.
De næste dage skulle vi få tiden til at gå i Vancouver inden Jens og Conni igen skulle hjem til Danmark. Vi besøgte bl.a. det antropologiske museum ved UBC, hvor vi fik et indblik i First Nations kultur og hvordan de hvide menneskers ankomst her bestemt ikke har været en fordel for dem.
70% af de indfødte døde, som en følge af de sygdomme tilflytterne fra europa havde med sig - de oprindelige folk havde intet naturligt forsvar mod disse, for dem, helt ukendte sygdomme. Helt op til 1970'erne blev First Nations børn fjernet fra deres hjem for at blive "oplært" som rigtige civiliserede mennesker og lære et "rigtigt" sprog. At børnene blev fjernet fra deres hjem betød bla. at meget af deres kultur døde med deres forældre. First Nations havde intet skriftsprog så alt blev mundtligt overleveret. Mens vi var ved UBC så vi også mange unge mennesker, som var igang med at fejre deres "Graduation Day". Præcis som vi kender det fra TV med kapper og sjove hatte, som blev kastet i luften. Hjemme i Vancouver gik vi forbi ørnereden i Vanier park for at se om de stadig var hjemme. Siden vi var her sidst havde de fået to unger, som var begyndt at øve sig på at baske med vingerne, mens forældrene sad højt i træet og af og til fløj afsted efter føde. Vi tog heréfter den lille båd over False Creek og sluttede endnu en god dag hjemme i lejligheden med Sushi fra Kadoya - en anmelderrost Sushirestaurant ikke langt fra lejligheden.
Dagen efter gik vi en tur i den flotte Queen Elisabeth Park, hvorfra billedet her er taget. I baggrunden kan ses Vancouver downtown med de bjerge i baggrunden, hvor bl.a. pukkelpist konkurrencerne ved OL foregik.
Tæt ved parken ligger både en 18 huls golfbane med huller fra 50 meter op til ca. 120 meter. Her er også en diskgolf bane, som er en slags frisbee golf, men de af Jer som kender Jens vil vide hvilken disciplin den stod på i dag.
Nemlig, golf.
Endelig viste vejret sig fra sin bedre side og vi havde godt vejr til at gå de 18 huller omgivet af egern som ofte løb hen over banen tæt ved os. Jens og Conni havde fået lidt instruktion i det ædle spil hjemmefra så de var ofte gode til at få bolden hen til green. Heldigvis for Tina og Jeg var deres hulspil ikke så godt, så vi kunne ofte overhale dem indenom på selve green. Tak for spil - det var sjovt.
Næste dag stod i afrejsens tegn. De sidste dollars skulle brændes af og den sidste tur langs English Bay vandres.
Efter middag skulle vi igen tage turen ud til Vancouvers lufthavn, YVR, for at tage afsked med feriegæster.
Vi siger endnu engang tak for besøget og håber I havde en god tur herovre.
Vi nød ihvertfald begge at have Jer på besøg :-)
Se flere billeder fra Jens og Conni's besøg her
Se endnu flere billeder fra Jens og Conni's besøg her