Den 14. februar 2010 startede det kinesiske nytår, som varer i 15 dage (det varer fra nymåne til fuldmåne). Der er rigtig mange kinesere i Vancouver og endda en bydel, der hedder Chinatown, så de fejrer nytåret med en parade, som vandrer rundt i hele Chinatown. Chinatown ligger i gåafstand fra centrum, så vi tog vores Vancouver roadmap under armen og gik afsted. Når folk her i byen ser nogen stå og se på et kort kommer de ofte hen og spørger om du er faret vild og hvad du eventuelt leder efter. Denne gang var det en kineser på bussen, som spurgte os hvad vi ledte efter. Han var selv på vej til Chinatown, så han viste os vej derhen. Dette var det første syn vi fik da vi nærmede os og kunne høre trommerne fra paraden i det fjerne - portalen, som markerer indgangen til denne superetniske bydel.

Vores kinesiske guide fortalte os, at der også er en anden bydel, hvor der bor mange kinesere. I Chinatown bor de fattige kinesiske indvandrere, mens de nyrige kinesere med rigtig mange penge bor længere ude i en forstad til Vancouver.
At det ikke er de mest velstillede kinesere, der bor i Chinatown ses tydeligt når man kommer ind i bydelen. Forsømte huse og snuskede baggårde.
Vi har hørt man ikke skal komme her om aftenen, hvis man har livet kært - det gør vi så heller ikke :-)
Kineseren vi havde mødt var meget flink og spurgte hvad vi lavede i byen, og hvad Tina studerer. Han vidste også lidt om universiteter i Europa og kendte nogle af de danske badmintonspillere - i Kina er badminton jo en stor sport.

Da vi ankom til udkanten af Chinatown kunne vi som sagt høre trommer i det fjerne og se folk havde stillet sig op i vejkanten for at kunne se paraden passere, så vi stillede os også op. Det var godt nok ikke nemt at forstå hvad de som stod omkring os talte om - langt de fleste var jo kinesere. Der var dog en stor fordel ved dette, specielt for en høj nordeuropæer som mig - jeg kunne se hen over hovedet på de fleste af de kinesere, som stod omkring os.
Paraden var inddelt i sektioner, en for hvert område de kinesiske emmigranter kommer fra. Hvert afsnit havde sine egne bannere, dragter, udsmykninger og dragedansere.

Der var tilsyneladende flest børn og ældre, som deltog i paraden. De ældre i oprindelige kinesiske dragter, mens de unge var i spejderuniformer, orkestre eller lignende. Vi så bl.a. disse meget alvorlige unge drenge som nærmest så ud som om de var en del af en militærparade. Enten tog de det meget alvorligt, eller også synes de det var rigtig træls de skulle deltage og ventede bare på paraden skulle slutte ;-)
Det eneste vi ikke så i paraden, som vi ellers troede var en naturlig del af et kinesisk nytår var fyrværkeri - specielt så vi ingen "kinesere"...

Nogle af deltagerne i paraden så ud som om de var blevet tvunget til at deltage, specielt børnene, men nogle var meget entusiatiske, f.eks. manden her, som meget energisk trommede og smilede til tilskuerne.
Da paraden var passeret fortsatte vi længere om i Chinatown for at se hvad det egentlig er, der gør bydelen så speciel. Det vi bl.a. så er at alle gadelamperne her har specielle kinesiske ornamenter og at de fleste skilte udelukkende er skrevet på kinesisk. De fleste huses facader har også de specielle kinesiske udsmykninger, som man ellers kun ser på ældre kinesiske film. De udskårne drager og røde ornamenter er noget af det, der kendetegner disse facader. Herudover er der også noget meget specielt som præger denne bydel - lugten.

Her dufter af de tørrede fisk, muslinger og andet godt fra havet, som kunne købes som slik, eller tilbehør til mad, i mange små boder. Vi købte dog ingen, for de så nu ikke specielt appetitlige ud for nordeuropæere som os. Ved enkelte af boderne kan man endda købe tørrede øgler.
Vi sluttede vores lille udflugt til Chinatown med at gå gennem porten, som markerer indgangen til bydelen, for at tage et af de legendariske "Karsten and Tina was here" billeder.

På vej tilbage mod centrum gik vi forbi den del af midtbyen, som var afspærret til alle de mediefolk som var i byen for at dække OL. Der var virkelig mange mennesker på dette tidspunkt, mange var lige ankommet til byen og fulgte vejledningerne som blev råbt fra folk i blå OL jakker som stod på gaden.
Hvor er det mon de allesammen bliver ledt hen?
Vi fulgte efter strømmen af mennesker og endte ved et hegn hvor alle stod og tog billeder - naturligvis, den olympiske ild. Her blev endnu et Tina and Karsten was here billede taget og vi skyndte os væk, for der var virkelig så mange mennesker nogle steder at det var helt klaustrofobisk at være der.