(6/10/2017) jonna siger:
Ja, det er jo ikke så meget der sker her; men endelig en flot dag med sol fra morgenstunden. Drengene kørt til Års, synes ikke jeg har behov for at se flere dyr, så ego dag til mig herhjemme :-)
Lørdag 25/5: Vi forlader Novato for sidste gang, tidligt om morgenen, for at mødes med Xiaohua. Vi tager en sidste tur over Golden Gate Bridge og henter Xiaohua på hendes hotel, som ligger tæt ved havnefronten i San Fransisco. Vi skal sejle til fængselsøen Alcatraz og passerer Fisherman’s Wharf på vej til vores turbåd. Normalt er Fisherman’s Wharf en af de travleste turistfælder i hele San Fransisco, men sjovt nok har vi nærmest området for os selv denne tidlige morgen. Sejlturen til Alcatraz varer ca. 20 minutter og er ret begivenhedsløs bortset fra den flotte udsigt over bugten, Golden Gate broen og byens havnefront. Alcatraz ligger på en lille ø! Der er ingen friarealer eller parker, men bare lige de bygninger, som var nødvendige for at drive et topsikret fængsel. Den største bygning er fangernes blok, som tårner sig op midt på øen omgivet af vagternes bygninger, værkstederne mm. De fleste af bygningerne ser ud til at være i forfald, men det kan jo være et bevidst valg for at fængslet skal fremstå gammelt og rustikt. Her har siddet alt lige fra mordere til skatteunddragere og svindlere. Som en del af den selvguidede rundtur ser vi bl.a. de celler, som danner rammen om den Alcatraz film de fleste vel har set, med Clint Eastwood i hovedrollen, som Frank Morris som orkestrerede en fangeflugt. Tre fanger undslap øen, men det er ikke kendt om de overlevede turen gennem det kolde, kraftigt strømmende og hajfyldte vand. Kort efter flugten lukkede Alcatraz, men det vides ikke om lukningen havde nogen sammenhæng med flugten. En stor del af fangerne var blevet dømt for skattesnyd – specielt blandt gangstere synes det at have været den eneste mulighed staten havde for at få folk bag tremmer. Det må have været et specielt sted at opholde sig, når man under den ugentlige udgang til fængselsgården kunne se direkte over til friheden i San Fransisco.
Glade for at VI frit kan forlade øen sejler vi tilbage til byen og spiser frokost på en fiske restaurant. Til stor morskab udstyres Tina med en stor hagesmæk inden hendes tallerken med skaldyr og krabbeklør bliver serveret. Vi starter turen mod syd ud gennem San Fransiscos forstæder. Det er meningen vi skal køre til Los Angeles langs hovedvej 1, som snor sig de ca. 500 km. langs Californiens stillehavskyst. Undervejs er der fotostop flere steder, for at tage den spektakulære kyst nærmere i øjesyn. Ud over den klippefyldte kyst og de barske omgivelser ser vi bl.a. store flokke af pelikaner, som svæver rundt langs kysten.
Sidst på dagen trænger vi til et hvil og gør stop i byen Santa Cruz, som er berømt, eller måske snarere berygtet, for den gamle forlystelsespark, som strækker sig langs stranden gennem byen. Spørger du os får du svaret at det var et forfærdeligt sted. Larm, mennesker, overfyldt strand, candyfloss og friturestegte twinkies var ikke lige det vi havde drømt om da vi stod op den morgen. Nå, bestemt en oplevelse rigere forlader vi ret hurtigt den hektiske strandpromenade, hvor børnefamilier har travlt med at have det sjovt og hvinende teenagere sørger for at se helt rigtige ud.
Søndag 26/6: Efter en overnatning i Seaside venter resten af turen til Los Angeles. Et af dagens første stop er Pfeiffer Beach. En lille, ret ubesøgt strand, som er kendetegnet ved det røde sand og den store hullede klippeformation, som strækker sig ud i havet. Kunne jeg frit vælge, hvor jeg skulle tilbringe en eftermiddag langs kysten ved Big Sur, så ville denne lille strandstrækning klart vinde over larmen i Santa Cruz. Også her ser vi de store flokke af pelikaner, som svæver på de termiske opvinde langs kysten mens de spejder efter en fiskestime eller to. Længere nede af kysten gør vi stop ved et stykke af stranden, hvis beboere har total eneret på stranden, mens mennesker er forvist til at observere fra klitterne lidt længere inde i landet.
Stranden er tæt pakket af søelefanter, som ligger og nyder solen. Mange af søelefanterne er ved at skifte det yderste pelslag og er derfor ikke helt så modstandsdygtige mod havets kulde. De dykker ned til mere end en kilometers dybde i jagten på bytte. Bl.a. derfor søger de op på strandene mens det nye pelslag vokser frem. Som du kan se af billederne i galleriet længere nede på siden så hænger pelsen i store flager på mange af de store dyr. De eneste, som ikke nyder solen, men har travlt med at fastslå rangorden på stranden er nogle unge hanner, som sikkert er i gang med at øve sig inden vinterens mere alvorlige kampe om retten til at parre sig. Til vinter vender søelefanterne tilbage til den samme strand og til den tid gælder det om at være den største og stærkeste han, så chancen for at dominere et bestemt stykke af stranden, og dermed retten til alle hunnerne netop der, forøges. Vi forlader kysten for en tid og kører lidt ind i landet for at besøge en af de mindre kendte danske kolonier. Nej, der er ikke en rigtig koloni, men mange af dem, som bor i byen har alligevel danske aner. Byen hedder Solvang og er i dag lidt af en turistmagnet.
Byen har haft succes med at markedsføre sig som en lille, typisk, dansk landsby med bindeværkshuse, model af den lille havfrue, butikker med dansk bagværk, danske stednavne og sågar en garder, som står vagt uden for et af byens mange hoteller. Har man set den ægte vare, vil man nu nok sige stilen ikke helt er den samme som i den klassiske danske landsby med gadekærret og de snoede gader, men for de mange turister her er det da sikkert lige meget om det ligner eller ej. Vi nyder at vise Xiaohua, hvordan det kan se ud i Danmark – specielt begejstret er hun for det lille H.C. Andersen museum og modellen af den lille havfrue. Vi kører tilbage til kysten og fortsætter turen mod syd. Næste by vi passerer, er Santa Barbara. Det er tydeligt, at området er stærkt præget af den spanske indflydelse, som strækker sig helt tilbage til de første spanske missionærer, som ankom her i slutningen af 1700-tallet. Ikke kun på stednavnene, men også byggestil og atmosfære. Hvis vi var i tvivl om dette er vi det i hvert fald ikke længere efter at have set byens domhus, som er et imponerende bygningsværk og vidne om den spanskinspirerede byggestil. En hyggelig lille by, som bliver sidste stop inden vi kører ind i storbyen Los Angeles…
Historien fortsætter her.
Ja, det er jo ikke så meget der sker her; men endelig en flot dag med sol fra morgenstunden. Drengene kørt til Års, synes ikke jeg har behov for at se flere dyr, så ego dag til mig herhjemme :-)
Tak for det Jonna :) Fedt at der stadig er lidt liv her på hjemmesiden!
Happy birthsday to you :-)
Der er lige et par billeder fra sidste weekend i brugerhjørnet. Inkl. et lille spørgsmål som du kan prøve at svare på :)
Vi har nydt en dejlig påskeferie i London og Oxford med super godt vejr, masse af sightseeing og har fået gået en masse skridt. Det er da skidt med Silje.
Så er Påsken ved at gå på hel. Stået på rengøring,opsæt af gardiner + div. Forberede mad til 2 hold gæster. Og en tur til Rødekro blev det til. Silje har desværre fået svangerskabs forgiftning:(
09/10/2016: Vintur på Røsnæs
07/02/2015: Island del I
10/02/2015: Island del II
11/10/2014: Norge 2014
26/06/2014: Blomster på Hareskrænten
1: jonna (327 beskeder)
2: Conni (310 beskeder)
3: Tina (262 beskeder)
4: Karsten (227 beskeder)
5: Inge (186 beskeder)
6: Maria (46 beskeder)
7: Malene (13 beskeder)
8: (1 beskeder)